Rundetaarn_1637-1937

lighed paa. Han observerede den første Gang i Passageinstrumentet den 17. November s. A.177). Solformørkelsen den 28. Juli 1851, der var total i Smaaland, men ikke i København, hvor det forøvrigt den Dag næsten var overskyet178), observerede O lufsen i Kalmar med en engelsk Kikkert fra Gilbert1'") . Kikkerten, hvis Objektivdiameter var 3/> franske Tommer, forstørrede 44/2 Gang. Den var, tilligemed et astronomisk Ur, bleven anskaf­ fet til Observatoriet Aar 1843 for 150 Rdlr.180). Aaret i Forvejen havde Oluf- sen faaet Tilladelse til paa Auktion efter Etatsraad Esmarch at købe en større Fraun- hofersk Refraktor. Den blev dog ikke købt, fordi den ved nøjere Eftersyn viste sig min­ dre tjenlig, end man først havde antaget, hvorfor der blev andraget om, at man for et Beløb af 1500 Rdlr. maatte anskaffe et helt nyt Instrument181). Det blev dog ikke til noget med den nye store Kikkert (Olufsen maatte foreløbig nøjes med den omtalte lille engelske), fordi der i Mellemtiden var fremsat Forslag om at „anskaffe et bedre Observatorium for Universitetet end det hidtilværende, som er saa mangelfuldt, at flere af de vigtigste Observationer slet ikke der kunne udføres“18“). Den paa Foranledning af Professor Olufsen 1844 nedsatte Kommission til Udarbejdelse af Planer til det nye Observatorium fik imidlertid ingen lang Levetid; Aaret efter stilledes Projektet nemlig foreløbig i Bero. Olufsen, der Aar 1840 disputerede for den filosofiske Doktorgrad med en Afhand­ ling „Disquisitio de parallaxi lunae“, bestemte ved Hjælp af en Observationsrække, der strakte sig over Tiden 13. Juni 1829—3. Juni 1841, Rundetaarns Længde fra Greenwich og fik som Resultat 50m 19s,2 Østls:i). Da Sievers 1851 paa Grund af Sygdom tog sin Afsked som Observator, fik i hans Sted cand. polyt. H. C. F. C. Schjellerup Embedet af Consistorium. Denne Ansættel­ se skete i Henhold til en kgl. Resolution af 3. August 1846, hvorved Observatoriets Ob­ servator efter Indstilling af „Professoren i Himmellære“ for Fremtiden ikke skulde fast ansættes men foreløbig kun konstitueres i Embedet af Universitetet184). Som Observator boede Schjellerup nogle Aar paa Rundetaarn. Fra Aar 1854 bestred han tillige Embe­ det som Lærer i Matematik ved Søkadetakademiet (nu Søværnets Kadetskole). Da Taarnet efterhaanden var blevet mere og mere uskikket til astronomiske Observatio­

177) A.N., Bd. 25, col. 317—20. 178) Ibid., Bd. 33, col. 165—66.

179) Ibid., col. 219—22. 18°) H.P.S., 1845, 15— 16. *81) Ibid., 1842, 68—69.

182) Ibid., 1843, 49. 183) C.O., 65—66. 184) H.P.S., 1846, 37.

113

R und etaarn