Rundetaarn_1637-1937

22. W. J. Blaeus Himmelglobe. 1603.

O p f ø r e l s e n a f R u n d e t a a r n og dets Observatorium — hvis astronomiske Indretning Kong Christian den fjerde overlod Tycho Brahes fremragende Elev og Medarbejder Christen Sørensen Longomontanus at forstaa •— be­ tegner en Genoptagelse af det paa Uraniborg og Stjerneborg, ved Tycho Brahes Bortrejse 1597, afbrudte astronomiske Arbejde. Med Observatoriet Stjerneborg som Forbillede blev Rundetaarns Observa­ toriums første Instrumenter opstillede i Forsænkninger eller Krypter i Taarnets Plat­ form. Og denne Fighed gaar endnu videre: Diameteren af Platformen — 16 Meter — er lig Fængden af Siderne i den Indhegning der omgav Stjerneborg. Ved Genoprettelsen af Rundetaarns Observatorium faldt det derfor naturligt i Taar- net at samle Minder om Rundetaarns og dansk Astronomis Historie gennem Tiderne, og med Henblik herpaa indkøbtes af Magistraten en Model i 1/ i0 Størrelse af Observa­ toriet Stjerneborg, udført af Arkitekt Anthon Bendix, efter Arkitekt Charles Christensens Rekonstructionstegninger. Af de Samlinger med optiske og fysiske Instrumenter der i ældre Tid fandtes i Kø­ benhavn (R. Nyerup: Kjøbenhavns Beskrivelse. 1800 p. 333), er kun bevaret den af Fysikeren, Overkammerherre Adam Wilhelm Hauch (1755—1838) dannede store fysiske Samling, der nu findes paa Sorø Akademi. Paa Polyteknisk Færeanstalt, Geo­ dætisk Institut, Fandbohøjskolen, Nationalmuseet, Rosenborg og i „den gamle By“ i Aarhus findes dog flere værdifulde Instrumenter og Tidsmaalere.

119