Rundetaarn_1637-1937

højlærdes Kreds bar det gode danske Navn Christen Sørensen Lomborg, havde som foran omtalt i 1639 udgivet et Skrift, hvori han gør et Forslag til Instru­ menternes Opstilling i fem Rum. I Platformens Cir­ kelflade, som har en Diameter af 24 sjællandske Alen, tænker han sig indskrevet en Sekskant; om Centret slaas en mindre Cirkel med 8 Alens Diameter, som betegner den Plads, hvor det midterste og største Hus skal staa. Det skal være Hypogæum quasi, som et underjordisk Rum, siger han, idet han mindes det tilsvarende Rum i Tycho Brahes Stjerneborg. Derfra kan Observatorerne komme ud i de fire Crypta, for­ sænkede og kuppeldækkede Rum, hvor Instrumen­ terne staar. To af dem har 7 Alens Diameter og er bestemt til Kvadranter, de to andre har 6 Alens Dia­ meter og skal indeholde Sekstanter. Desuden er der Plads til to Armillæ, Armillarsphærer, som hver kræ­ ver en cirkelrund Plads med 4 Alens Diameter. Me­ ningen med den indskrevne Sekskant er altsaa, at dens Hjørner skal bestemme Pladsen for de fire mindre Huse og de to Armillæ. Kontrakten med Poul Goltz viser imidlertid, at Longomontanus’ Forslag blev ændret og simplifice­ ret, idet der ikke tages særligt Hensyn til de to som Kong Christian i 1642 gjorde eller lod gøre

6. Rundetaarns Observatorium. Akvarel i J. A. Tribollet’s Stambog [1672— 73), tilh. Hr. Velinder. Armillarsphærer. Den Tegning, paa Tøjhuset, har formodentlig

skullet vise den nye Ordning. Det midterste Hus blev gjort større, saa at Diameteren nu er 10 Alen; udenom dette bygges fire ligestore Huse med 6 Alens Diameter, antagelig regelmæssigt fordelt. Alle Husene skal være 4 Alen høje med Gesims for oven. Om Ta­ genes Form giver Kontrakten ingen Oplysning; men en gammel Tegning, hvoraf den historisk astronomiske Samling paa Rundetaarn ejer en Kopi, viser to af Bygningerne, den ene med et kegleformet Tag, den anden fladt afdækket (Afb. 6). Plankegulvet blev 1822 fjernet af Stadsbygmester P. Malling, og et Flisegulv lagt paa de udjævnede Hvæl­ vinger; 1869 blev der atter lagt Træbjælkelag med Kobberbeklædning. Skønt Kongen gjorde sig al Umage for at sætte Fart i Arbejdet, indtraadte der ofte Standsninger, hvilket dels skyldtes Mangel paa Penge, dels Vanskelighederne ved at fremskaffe Mursten. Den 1. Juni 1640 skriver Kongen saaledes til Statholderen i Kø­ benhavn Corfitz Ulfeldt: „Det første der bliver Raad til Mursten, da skal du holde

23