Rundetaarn_1637-1937

de højlærde til at bygge paa det Taarn ved Regentzen“1). De højlærde er som bekendt Universitetets Professorer, og det var kun rimeligt, at de gjorde, hvad de kunde, for at fremme Værket. Det hele Bygningsværk — Kirken, Bogsalen og Taarnet med dets Observatorium — blev jo skabt for Universitetets og Studenternes Skyld. Først den 6. Juli 1 658 fik Universitetet „Jus Patronatus“ til Hellig Trefoldigheds Kirke, som den gerne kaldtes i ældre Tid. Pengene blev i øvrigt fremskaffet ved at det blev paalagt de øvrige Kirker i Danmark og Norge at afgive en Del af deres Indtægter i disse Aar. Men Lensmændene var underti­ den forsømmelige med at indsende Pengene; det gjaldt især Lensmanden paa Ka­ lundborg Hans Lindenov, skønt han som Christian IV’s Svigersøn burde have an- strængt sig særlig. Men baade han og Fru Elisabeth Augusta var daarlige Husholdere, og efter hans Død (1658) maatte Enken overlade Kirkens Værger en af sine Gaarde, Søn- dergaarde i Rørup Sogn paa Fyn. Et særligt Smykke bærer Taarnet for oven i det kunstfærdige Smedejerns Gitter, som almindelig antages at være forfærdiget af Christian IV’s berømte Kunstsmed Cas- par Fincke. Dette er ganske vist ikke nogensteds udtrykkeligt bevidnet; men det behøves vist heller ikke. Den korslagte Hammer og Nøgle, som findes paa tre Steder midt i Felterne, er nemlig, som Francis Beckett har paavist2), en Slags Signatur, som Cas- par Fincke ofte anvender. I Henseende til haandværksmæssig Dygtighed, Opfindsom­ hed i Motiverne og Kunstfærdighed i Udførelsen kappes Gitteret paa Rundetaaarn med de to berømte Smedejerns Gitre foran Indgangen til Christian IV’s Kapel i Roskilde Domkirke, som Caspar Fincke selv var saa stolt af, at han satte den Indskrift paa Døren: Gitteret paa Rundetaarn er 1,10 m højt og har en Længde af ca. 53 m. Det bestaar af 54 Felter med forskellige Mønstre. Nogle Motiver kommer ganske vist ofte igen, som Krydsmønsteret, men i rig Variation. De forskellige Mønstre medfører, at Fel­ terne ikke er lige brede, og der er kun taget det nødvendigste Hensyn til Fagadens Inddeling med Lisener og mellemliggende Murfelter. Smeden har, ikke ganske med Urette, opfattet Taarnet som et Omdrejningslegeme, uafhængigt af alle Retningslinjer. Paa syv Sider findes Kongens Navneciffer; men intet Sted staar det over en Lisén eller Caspar Fincke bin ich genant Diser Arbeit bin ich bekant.

') Christian IV ’s Breve, IV, S. 346. 2) Fr. Beckett: Frederiksborgs Historie, S. 74—77. Sign. Chr. Axel Jensens Artikel om C. Fincke i „Dansk Biografisk Leksikon“, 2. Udg.

26