Rundetaarn_1637-1937

hed, minder os om, at Sneglegangen ogsaa har en anden Bestemmelse end at give Ad­ gang til Observatoriet. Omtrent i Taarnets halve Højde fører en Dør ind til Bogsalen, hvor Universitetsbibliotheket har haft sit Hjemsted lige til 1861, da den nye Bibliotheks- bygning i Fiolstræde blev taget i Brug. Utallige Studenters Fodtrin har slidt Murstens­ gulvet i den gamle Sneglegang. Nu staar Bogsalen tom, efter at den i en Aarrække (1905 —27) har tjent som Malersal for Theatermaler Carl Lund. Kun de to smaa Forværelser, der tidligere benyttedes som „Læsekammer“ og Udlaansværelse, er i 1930 taget i Brug til „den astronomisk-historiske Samling“. Fra Taarnet er der ogsaa for neden en Adgang til Kirken; lidt højere oppe til dens Or­ gelpulpitur og øverst oppe til „Ringeloftet“, hvorfra Klokkerne i Kirkens Tagrytter sæt­ tes i Sving. Adgangen til Platformen sker nu ad to Trapper, derefter ad en Trappe i den indre Cylinder, som munder ud i et lille Rum, hvorfra man ad en Dør kommer ud paa Platformen. Men denne Ordning er moderne; tidligere var Opgangen som foran (S. 27) omtalt, i en Udbygning paa Bagsiden af Taarnet. P o r t a l e n o g I n d s k r i f t e r n e . Et mærkeligt og ikke helt vellykket Stykke Bygnings­ kunst er Portalen ud imod Købmagergade. For det første undrer man sig over dens skæve Stilling i Forhold til Taarnets krumme Yderflade og den for Taarnet og Kir­ ken fælles Længdeakse. Forklaringen faar man, naar man betragter Afbildningen i Thuras „Hafnia hodierna“ (Afb. 3). Der stod dengang paa begge Sider af Porta­ len en Hegnsmur, som fulgte Gadelinjen og skilte Kirkegaarden fra Gaden. Man har saa ment, at Portalen skulde staa i samme Flugt; men Løsningen er ikke heldig, og den virker i vore Dage mere stødende, fordi Muren er nedbrudt, Kirkegaarden nedlagt og Omgivelserne til en vis Grad har Karakteren af en fri Plads. Selve Portalen med de facetterede Kvadre ligner godt nok en Portal fra Christian IV’s Tid; men ovenover har hans Efterfølgere gjort nogle Tilføjelser, som virker uklart og giver Portalen et trykket Udseende. Over Buens Midte har Frederik III, formodentlig i Anledning af Kirkens Indvielse i 1656, ladet sætte en stor Kartouche, hvor man ser hans eget og Dronning Sophie Amalies Navnecifre, omgivet af barokke Baandslyng og foroven prydet med Kongekronen. Paa begge Sider er der vingede Englehoveder, som synes at være Efterligninger af de tre, som findes i Portalens Slutsten og ved dens Sider. Til denne Dekoration hører vistnok ogsaa de to knækkede Afdækninger, som bærer Vaser. Oven over disse har Christian V sat sit og Dronning Charlotte Amalies kronede og laurbærkransede Navnecifre, forbundne ved et Baand med Indskriften: „Soli triuni Deo S(acratum)“, paa Dansk: „Indviet til den ene treenige Gud“. For oven er

35