Rundetaarn_1637-1937

D e æ l d s t e A l m a n a k k e r . Den 15. Marts 1597 foretog Tyge Brahe — ifølge ,, Opera Omnia“ Tom. X III, Pag. 94 — sin sidste Observation paa Hven (en Po­ sitionsbestemmelse af Planeten Jupiter), og hermed var den første og glansfulde Periode af Astronomiens Historie i Danmark til Ende. Før Tyges Tid var Dyrkelsen af Astro­ nomien her i Landet hovedsagelig indskrænket til Fabrikation af Almanakker, hvis Ho­ vedindhold som Regel bestod af de i alle Samfundslag lige yndede Forudsigelser eller Prognostica, og ifølge Universitetsfundatsen af 10. Juni 1539 tilkom det Universitetets tvende Doctores medicinæ (der forøvrigt ogsaa skulde holde fysiske og matematiske Forelæsninger) skiftevis „hvert Aar at gjøre en Almanak“1). Om de medicinske Profes­ sorers Almanakker ved man nu intet andet end, at Professor medicinæ Peder Capeteyn — som det synes, i Strid med ovennævnte Fundats — tilegnede Christian III en af ham for Aar 1549 forfattet astrologisk Almanak, der ikke mere kendes, og hvorfor Kongen under 8. Januar 1549 befalede sin Rigshofmester Eske Bilde at udlevere bemeldte Capeteyn forskellige Viktualier til Løn herfor“). Medicinernes Almanakprivilegium kan imidlertid ikke have bestaaet ret længe; det maa snart være gaaet over til den naturlige Indehaver, Professoren i Matematik. Hvornaar dette fandt Sted vides imidlertid ikke, men i alt Fald fik den — ved et kongeligt Magtbud — Aar 1578 til Professor i Mate­ matik udnævnte Jørgen Dybvad, der, tiltrods for Protest fra Universitetets Side, derved for­ trængte den hidtil værende Matematikprofessor Anders Pedersen Køge, Eneret til at ud­ give danske Almanakker og Skrivkalendere. Det var en Belønning for et af ham Kongen tilegnet Skrift vedrørende en Komet, der havde vist sig i November Maaned 15773). Samme Aar fik den københavnske Bogtrykker Laurens Benedicht, der senere bl. a. trykte Tyge Brahes berømte Bog om den nye Stjerne i Cassiopeja, og som selv Aar 1594 ud­ gav et astrologisk-geomantisk Skrift paa 391 Sider, kongeligt Privilegium paa Udgivelsen af en Almanak for Aar 1578, som fornævnte Jørgen Dybvads Broder, Erik Dybvad, der studerede Matematik og Astronomi, og som døde i en ung Alder, havde forfattet4). Om

x) R.N., III2, 7—8. 2) H.R., I, 616. 3) H.R., II, 182—83. 4) H.R., III, 500.

51