Rundetaarn_1637-1937

neterne i Begyndelsen stemte særdeles godt overens med Himlen7). Lomborg afveg fra sin Lærer deri, at han antog Jordens daglige Omdrejning om sin Akse; ellers holdt han paa det Tychoniske Systems). Hvad Lomborg som Astronomiprofessor særlig skulde tage sig af, kan vi læse os til i „Ordinatio Lectionum 1621“, hvor der staar: Astronomus skal hvert Aar explicere alle coelestium motus primos et secundos, Eclipsium °) calculationes, og hveranden- gang Calendariorum compositiones og Computum10) , hverandengang Cosmographiam .— Noget Observatorium havde han imidlertid ikke til sin Raadighed, hvorfor han bad Universitetet om Hjælp til at faa et saadant. I Acta consistorii 1630 berettes, at i Juni 1630 „begjerede Mester Christen Longbjerg (Longomontanus) at hannem maatte blive no­ get bevilliget til at lade bygge en Speculam til sin astronomiske Brug udi sin tilkom­ mende Residents ; hvortil der blev svaret, at saadant skulde blive hannem bevilliget, naar alle Professores kom tilhobe; dersom han og kunde forfærdige det samme med 10 Daler, da skulde Universitetet vel give hannem dem, foruden Materiale, som Rev. Dn. Cun- radus (d. v. s. Dr. Kort Aslaksen, en af Tyge Brahes Elever paa Hven 1590—95 og fra 1607 Professor i Teologi) sagde sig at have dertil“. Foruden sin Professorgage havde Lomborg Indkomster af et Kanonikat og Vikariat ved Lunds Domkapitel11) ; han var iøvrigt en meget skrivende Herre, der efterlod sig ikke mindre end 33 selvstændige Skrifter, hvoraf de 12 drejede sig om Cirklens Kvadratur, et Problem, som han mente at have løst. Det vides ikke om han fik sin „spécula“ til de In­ strumenter han havde samlet nemlig: en stor Sextant af Træ med en Radius paa 6 Fod. Dens Messinglimbus var inddelt ved Transversalpunkter efter Tyge Brahes Me­ tode i enkelte Minutter. Han havde ladet den lave Aar 160712). Den er afbildet i hans „Astronomia Danica“ I, 120. Omtrent paa samme Tid fik han en, af Tyge Brahes Me­ kaniker Hans Steenvinkel Aar 1596 forfærdiget, i Messing støbt Azimutalkvadrant med en Radius paa 8 Tommer, hvis Rand ligeledes var inddelt ved Hjælp af Transversal­ punkter og angav de enkelte Minutter13). Aar 1715 lod Peder Nielsen Horrebow den lave om og forsyne med Kikkert og Blylod med Traad til Brug ved Observationer af Højder. Desuden var Lomborg Ejer af en i København Aar 1584 lavet Globus med Horisont og Fodstykke af Staal og ophængt i en Meridian, der ligeledes var af Staal.

7) N.N., II, 268. 8) H.R., III, 368—69. 9) Formørkelser.

10) Beregning. 1X) R.W., 214.

12) P.H., 18; N.A.T., XVI, 120. 13) P.H., 19; N.A.T., XVI, 121.

54