Rundetaarn_1637-1937

Den første astronomiske Kikkert bragte den Aaret 1643 til Professor i Logik beskik­ kede Jørgen From 1642 her til Landet. Den var bestemt til Rundetaarns Observatorium og forstørrede 100 Gange (se Pag. 56 i hans „Dissertatio astronómica de mediis qui- busdam ad astronomiam restituendam necessariis pro introductione in Theatrum astro- nomicum ..." Kbh. 1642). Terrestriske Kikkerter havde været kendt mindst 30 Aar tid­ ligere her i Landet. I H. D. Lind: Kong Kristian den Fjerde og hans Mænd, Kbh. 1889, staar der saaledes Pag. 436, at da den danske Flaade 1611 laa i Stockholms Skær- gaard ,,H. Maj. gik selver op til Flagstangen paa „Viktor“ med en Kicher, og der H. Maj. stod der oppe, saa han sig runden om gennem Kikkeren“. O b s e r v a t o r i e t p a a R u n d e t a a r n . Aar 1635, da Lomborg var 73 Aar gammel, saa han sit Ønske om Opførelse af et nyt og fuldstændigt Observatorium nærme sig Virkeligheden, idet Christian IV da besluttede at erstatte den nylig indviede, men alt for lille, Regenskirke med en ny og stor Universitetskirke og i Forbindelse hermed efter Lomborgs Raad opføre et rundt astronomisk Taarn. Lomborg havde først foreslaaet den højt og frit beliggende Valby Bakke som i særlig Grad egnet hertil. Grunden til, at Kongen holdt fast ved sin Beslutning om at opføre Taarnet i Forbindelse med Trinitatis Kirke, laa baade i, at Taarnet skulde tjene den efter Arkitektens Tegninger noget fat­ tigt udstyrede Kirke til Pynt, og i at det skulde bruges til Universitetsobservatorium, hvortil en længere fra Byen fjernet Beliggenhed vilde have gjort det uskikket. Desuden har vel ogsaa Mindet om al den Kval, hans høj salige Fader havde med sin stædige Hof­ astronom paa Hven, spillet med ind i Overvejelserne. Lomborg, der døde den 8. Okto­ ber 1647, naaede ikke at se det nye Observatorium i fuld Virksomhed. Med Hensyn til de Instrumenter, der var bestemt for og i Begyndelsen fik deres Plads i Observatoriet, ved vi, at Christian IV den 30. Oktober 1641 tilskrev Lomborg, Erik 0 lufsen Torm (der Aar 1635 blev kaldet til og i Aarene 1636—45 bestred Læresto­ len i Matematik ved Universitetet) og Magister Jørgen From følgende: „Vi beder Eder og ville, at I Eder erklærer hvorledes den Armilla Aequatoris af den Størrelse efter Sextanten bedst forfærdiges og haver Bestand“15), efter at han den 4. Oktober Aaret 1 Forvejen havde paalagt Rentemesteren Sten Beck, at han skulde have Tilsyn med den, der skulde stikke en Sextant (formodentlig den i Skrivelsen af 30. Oktober 1641 nævnte) og med Guldsmeden, som arbejdede paa Sølvpladen til samme Sex­ tant16). Den 29. Juli 1642 meddeler Kongen desuden Kansleren Christian Thomesen i en Skrivelse fra Rosenborg, at han i Rustkammerværkstedet paa Tøjhuset har tegnet et Ud­

15) F.F., 404. 1G) F.F., 403.

56