Rundetaarn_1637-1937

rende at kende, benyttede han ikke synderligt, eller i hvert Tilfælde ikke, som han burde; han fordrede nemlig for meget, hvorfor Studenternes forstaaelige Frygtsomhed maatte holde dem tilbage fra den strenge og ikke saa sjældent ogsaa hidsige Profes­ sor. Det var ikke alle, der havde det Mod, som en Jyde viste 1695 ved at bemærke ganske højt, da Rømer bebrejdede ham hans Uvidenhed: „non omnia omnes pos- sumus“, hvortil Rømer svarede: „jeg skal give dig en possumus, som skal baade hø­ res og ses“, og de efterfølgende 23 fik, i Lighed med Jyden, Karakteren „rejectus“29) . Der var dog en Del af de yngre studerende, som han næsten opdrog og tildels op­ tog i sin Husstand som Medhjælpere, deriblandt tre, der efter hverandre blev Profes­ sorer, nemlig Laurids Schiwe, Jørgen Rasch og Peder Nielsen Horrebow, hvortil sluttede sig den som Skibskonstruktør berømte Ole Judichær, der har bygget de fleste af Fre­ derik IV’ Skibe, og som fra Student i Løbet af 30 Aar steg til Admiral. I Forbindelse med Oprettelsen af Navigationsskolen, hvor han forøvrigt fik bemeldte Judichær ansat, medens Rasch blev sendt til Stege, hvor en lignende Institution blev oprettet, indførte Rømer en egen Examen for Kompasmagere, hvor han selv blev Examinator30). Med hans Universitetspost blev fra 1685 forbundet Stillingen som Direktør for Run- detaarns Observatorium, idet vi i Acta Consistorii under 5. December d. A. læser, at Assessor Ole Rømer af Consistorium blev denomineret til at have Direktion over Lurris astronomica31) . Midlerne til at drive Observatoriet for skaffedes den Gang ved Hjælp af en Del af de Penge, som det paalagdes Kirkerne i Danmark at betale til Trykningen af Christian IV ’ Bibel. (Jfr. Consistoriums Kopibog 1761, Pag. 211.) Lens­ manden i Kallundborg, Hans Lindenow, forbrugte imidlertid de Penge, som han havde oppebaaret, hvorfor Universitetet erhvervede Dom og gjorde Udlæg i noget af hans Jordegods, som dog atter overtoges af Kong Christian V, der til Gengæld ved Aab. Brev 16. Februar 1676 bestemte, at saa snart Dr. R. Bartolin havde faaet den Kongetiende i Norge, der var lovet ham efter Katrine M. Markus’s skulde Jellinge Syssels Provsti, hvil­ ket han saa længe, ligesom hans Formand, Jørgen Reitier, skulde nyde afgiftsfrit, være perpetueret til det runde Taarn, som aktuelt erhvervede det i 1686. Provstiets Indtægter bestod i Bresten Sogns Konge- og Kirketiender, hvis aarlige Udbytte i Følge Regnska­ berne var 156 Rdlr. Kourant (jfr. Rundetaarns Regnskaber 1728—61, som er optaget i Kopibog 1761, Pag. 222—36). Uheldigvis var imidlertid til Provstiet knyttet Forplig­ telse til Vejle Kirkes Vedligeholdelse, som derfor paahvilede Universitetet paa Taarnets Vegne indtil 1781 (Kane. Prom. 24. Marts 1781), og for at skaffe de nødvendige Mid­ ler til denne Forpligtelses Opfyldelse maatte Universitetet i Henhold til kgl. Bevilling

29) N.U., III, 35. 30) N.U., III, 36. 31) R.N., III2, 207.

61