Rundetaarn_1637-1937

Belgien, hvor han fornyede gamle Bekendtskaber og indsamlede en rig Høst af Erfaringer til Brug for de Institutioner, som han i den følgende Tid skulde grundlægge, navnlig hvad Politivæsenet angaar, begyndte han 1690 at anstille Observationer paa Taar- net. Samme Aar indrettede han i sit Hjem i Kannikestræde et Husobservatorium, hvor han opstillede sin „Machina Domestica“, der er det første komplette Passage-In­ strument, der nogensinde er konstrueret. Instrumentet er en Forstudie til, men ikke det samme som Rømers endnu mere berømte Meridiankreds. Aar 1712 blev Passage- Instrumentet (se Pag. 78) flyttet til Observatoriet paa Rundetaarn, og her anstillede Peder Nielsen Horrebow med dette flere tusinde Observationer, der var nedskrevne i 14 Volumer, som den 21. Oktober 1728 sammen med Instrumentet blev tilin- tetgjort ved den store Brand82). Foruden at indrette nævnte Privatobservatorium ledede Rømer Ombygning af Observatoriet paa Rundetaarn, paa hvis Platform der opførtes en Bygning, 8 Fod høj og med en Diameter paa 21 Fod. Desuden sørgede han for en, som vi jo alt har set, haardt tiltrængt Fornyelse af Instrumentbestanden. Han opstil­ lede saaledes i forbedret Form det af Jesuitpateren Christoph Scheiner først konstruerede og til Solobservationer benyttede Ækvatorealinstrument88) , som i sin oprindelige primi­ tive Form er afbildet i dennes saa berømte Bog „Rosa Ursina“, Pag. 349. For at be­ stemme den Indvirkning, en Meridiankikkerts Opstillingsfejl (Azimutfejl, Hældning og Kollimationsfejl) har paa Observationerne af Himmellegemers Meridianpassager, ud­ arbejdede Rømer Metoder til Bestemmelsen heraf. Et af Hjælpemidlerne, han benyttede til dette Formaal, var et Apparat, som han gav Navnet „Perpendiculum Corresponden- tium“ — de korresponderende Højders Pendul — og som Peder Nielsen Horrebow har givet en indgaaende Beskrivelse af i det niende Kapitel i ,,Basis Astronomiæ“. Baade den for Meridianobservationernes Teori fundamentale Formel til Bestemmelse af de Korrektioner, der skal anbringes paa Meridianobservationer i Rektascension paa Grund af fornævnte Opstillingsfejl, og den under Navnet Horrebow — Talcott-Metoden kendte Fremgangsmaade til Polhøjdens Bestemmelse stammer fra Rømer 34). Som Pro­ fessor i Astronomi faldt det i hans Fod at sørge for den aarlige Tidsregning. I sit Til- trædelsesaar (1681) blev han derfor ,,deputered til at forfærdige Calendaria“. Med Rundetaarns Tilsynekomst paa Almanakkernes Titelblad mærker man Rømers stærke Haand. Alle astrologiske Tegn bandlyses, og da det i Henhold til den kongelige Anord­ ning af 18. August 1685 var forbudt andre at udgive prognostiske Tillæg, var disses Dage talte. Alle fantastiske kronologiske „Data“, undtagen „Verdens Skabelse“, for­ svinder. Ugedagenes Navne indføres i Almanakkerne, saa at Aarets Søndagsbogstav frem-

32) P.IL, 55; N.A.T., XIV, 52. 33) A.B., 61. 34) N.A.T., XVII, 17—26.

64