Rundetaarn_1637-1937

under Straf at benytte den ny Kalender i alle fremtidige Dokumenter. Med Hensyn til Paaskeberegningen var der i Begyndelsen lidt Slinger i Valsen (se f. Ex. Johan Heitman: „Eenfoldige Betænkninger over den Julianske og Gregorianske Kalender Kbh. 1741), indtil Christian VI under 18. Januar 1743 befalede, at den gregorianske Kalender for Fremtiden ogsaa skulde følges paa dette Punkt. Forordningen herom har Horrebow afskrevet paa det sidste Blad af Universitetsbibliotekets Exemplar af hans Opera math. IL Alle disse lange og kedsommelige Forhandlinger gav Anledning og tildels Stof til en højst interessant Brevvexling mellem Rømer og den store tyske Filosof og Matematiker Leibnitz, som allerede 1672 havde gjort hinandens Bekendtskab i Paris. I disse Breve, som i et Antal af 17 nu findes paa det kongelige Bibliotek, giver Rømer udførlig Be­ skrivelse af sine Instrumenter, Studier og øvrige Beskæftigelser, ligesom man ogsaa der finder antydet flere af hans Idéer, hvorfor de er en for Rømers Liv betydningsfuld Kilde. De er ogsaa interessante derved, at de giver os Leibnitz ’ Dom om Rømer, en Dom, der er overordentlig smigrende for vor Landsmand, og som ogsaa gav et synligt Re­ sultat, idet Rømer paa Leibnitz3 Foranstaltning Aar 1702 blev Medlem af Berliner­ akademiet. Den 17. Marts 1694 modtog Rømer Ordre til at indtræde i Højesteret med Rang som Justitsraad og virke der som Dommer, dog kun „forsaavidt hans andre of- ficia ham derudi ei hindrede“ — og det gjorde de tit. Da Københavns Politimester Klaus Rasch døde, modtog Rømer den 24. Januar 1705 Kaldelsen som Politimester og 1. Borgmester, uden dog at give Slip hverken paa sin Professorstilling eller Virksom­ heden paa Observatoriet, som han stadig omfattede med stor Interesse, understøttet af sine Medhjælpere Jørgen Rasch og Laurids Schiwe. Men i det store og hele var han fra nu af tabt for Videnskaben, thi først og fremmest skulde jo Politi- og Borgmesterforret­ ningerne udføres, og det blev de ogsaa, som man kan læse sig til i hans talrige Indberet­ ninger til Kongen om alt muligt, ofte rene Ubetydeligheder. Det er derfor ikke helt uden Grund, naar den altid oppositionslystne Historiker N. D. Riegels (1755—1802) for Rømers Vedkommende hævder, at „det var bedre aarligen at opdrage 30 Mathema- tikere end at dømme i 3000 Sager om Feieskarn og Skjældsord“. I Rømers Politi- og Borgmesterindberetninger nævnes Rundetaarn kun een Gang, nemlig i den, der om­ handler Tidsrummet 4. Oktober—15. November 1705, hvor der bemærkes „... Er taget af det Runde Taarn Vaterpas paa Frederiksberg Slot og Slotstaarnet i Kjøbenhavn, som udi følgende Afrids er forfattet og for Øjne stillet“37). For at opnaa de bedst mulige Resultater med de af ham opfundne Instrumenter ind-

37) O.N., V, 803.

6 6