Rundetaarn_1637-1937

paavises det, at vi her har en Del af det Materiale for os, hvorpaa Ole Rømer støt­ tede sin store Opdagelse vedrørende „Lysets Tøven“. Under Rømers Ægide som Direktør for Observatoriet beregnedes Almanakkerne for 1685 af Hans Rask, der 1683 var blevet cand. theol. og Aargangene 1686—97 af Ca- sten Bagge (Baccalaureus 1676). Almanakkerne for 1698—1700 er anonyme. De unge Mænd, som nævnte Rask, Bagge og deres Arvtagere som Medhjælpere ved Observatoriet i det attende Aarhundrede, var ikke som i Nutiden specifike Astrono­ mer, men stod alle mere eller mindre i Polyhistoriens Tegn. I Reglen betragtedes denne Stilling, der kun var slet lønnet, som et Gennemgangsled, og de unge Mænd gik i Al­ mindelighed over i helt andre Embeder47), som f. Ex. Johan Amundin (Student 1749, cand. theol. 1751), der 1758 blev Skibspræst, Niels Gundestrup (Student 1736, cand. theol. 1745), der 1754 blev Sognepræst og Niels Krog, der 1726 endte som Konrektor i Aalborg. I n s t r u m e n t e r n e p a a R u n d e t a a r n . L. T. S c h i w e — J . R a s c h . Efter Rømers Død blev hans Amanuensis Laurids Thomsen Schiwe, Beregner af Almanakkerne for 1701 —02, Professor i Astronomi og Direktør for Observatoriet. Han fik dog ikke lang Tid at virke i, eftersom han allerede døde Aaret efter, kun 34 Aar gammel. Som Student paa Borchs Kollegium forfattede og forsvarede han fem Disputatser, en Skik, som stammer fra ca. 1560, da det bestemtes, at Studenterne jævnlig skulde holde Deklamationer og Disputationer „efter Oldtidens Sædvane, som satte den højeste Pris paa, at Ungdom­ men lærte at tale smukt“48). Under 13. December 1710 besluttede Consistorium at afkøbe Rømers Enke „min gode Mands Estats-Raad Rømers Astronomiske instrumenter, saavel de som findes paa det Runde Taarn, saa og de som ere paa observatorio ude paa Landet, og udi det observatorio her udi hans Residents, efter den fortegnelse og specification som af Pro­ fessor Lars Thomsen Schive derpaa er giort og paa Consistorio fremviist ...“4i)) for ialt 1700 Rixdaler, hvoraf 1114 blev erlagt med det samme, medens Resten skulde betales, efterhaanden som der blev Penge disponible. Taxationssummen androg forøvrigt kun 1647 Rixdaler, men blev rundet af til 1700 „i Betragtning af at hun ingen Renter nyder af en Del af Pengene ...“. I Universitetets Arkiv (Nr. 212) findes omskrevne Fortegnelse, der er affattet paa Latin for Instrumenternes Vedkommende. Ved hvert af disse er Vurderingssummen

47) N.N., II, 283. 48) H.R., I, 368. 49) Købekontrakten, Universitetsarkivet Nr. 212.

7 1