Rundetaarn_1637-1937

blev stjaalet, ned fra Taarnet og reddede med Møje sig selv, belæsset med et svært Skrin, der indeholdt nogle af Rømers og hans egne Optegnelser. Observatoriet, der var af Bindingsværk, brændte fuldstændigt ved Sextiden om Aftenen den 21. Okto­ ber04) ; Ilden trængte ned i Taarnet og ødelagde næsten alt, hvad der fandtes der, der­ iblandt Ryge Brahes store og uerstattelige Stjerneglobus. Af denne blev der senere fundet „Meridianen og Aksen af Jern samt nogle tynde Messingplader, ikke en Gang disse i hel Stand“65). Et særligt Bibliotek — udover de allernødvendigste Tabeller og lignende — ejede Observatoriet den Gang vistnok ikke, men klarede sig ved at laane fra Universitetsbib­ lioteket paa Kirkeloftet, hvilket fremgaar af, at det 1695 blev indskærpet, at „Ingen, hvo det være kunde, maatte bekomme Bøger ned fra Biblioteket, undtagen de mathe- matiske Bøger, som efter Theodor Fuirens Fundats maa bruges paa det runde Taarn til mathematiske Observationer“66). Saa hurtigt, det lod sig gøre, gik man i Gang med Observatoriets Istandsættelse, og under 6. November 1730 forespurgte Horrebow Consistorium, om han til Observatoriet maatte anvende højst 300 Rdl., for hvilket Beløb han mente at kunne reparere Ækva- torealen (der altsaa formentlig ikke var fuldstændig ødelagt ved Branden), opføre en ny Observatoriebygning i Fighed med Rømers „Tusculanum“, købe Ure og Kikker­ ter samt et „Perpendiculum correspondentium“, saa „at Observatoriet skulde komme fuldstændig istand, undtagen Qvadranten, som ikke for disse Penge kan skaffes“67). Pengene blev bevilget. Horrebow, hvis egen og store Families Kaar var højst kummer­ lige efter Branden, ved hvilken han havde mistet alt, hvad han ejede, fik strax nogen Hjælp af sin Velynder Overceremonimester Lerche, som forærede ham nogle Bøger og desuden gav ham Adgang til sit Bibliotek. Ogsaa den franske Gesandt Grev de Pielo viste sin Velvilje overfor Horrebow, som han tilbød en Understøttelse (et Tilbud, der dog blev afslaaet) til at udgive sine Værker for68). Efter at Søren Matthiesen var død Aar 1740, meldte Horrebow sig hos Consisto­ rium med den førnævnte kgl. Resolution af 5. Februar 1717, idet han under 11. Januar 1741 bragte i Erindring, „at som ved Søren Matthiesens forrige Klokkers Død Taarnet ved Trinitatis Kirke nu var kommet til usus astronomicos igen, og at han da vilde vigilere for, at observatorium astronomicum sammesteds kunde komme istand og Brug igjen, saa begjærte han Assistence dertil af Kirkens Midler. Consistorium takkede

64) G.U., 36. 65) P.H., 18; N.A.T., XVI, 120. 66> N.U., 118. 67) R.N., IIP , 282. 68) G.U., 36.

82