Rundetaarn_1637-1937

Messingplader, bestod med Glans Prøven, idet det konstateredes, at dens Straaler rakte 5 Mil ud over Søen. Den 13. April blev den hejst ned og den 25. s. M. sendt til sit Bestemmelsessted. Efter at have tilbragt sine sidste Aar „aldeles i Barndom“75) døde P. N. Horre­ bow den 15. April 1764, næsten 85 Aar gammel.

h r i s t i a n P e d e r s e n H o r r e b o w , der som tidligere nævnt blev Faderens Efterføl­ ger, efter at han alt 1743 var bleven Professor designatus og fra 1753 havde be­ stridt hele Embedet, var videnskabelig set af langt ringere Kaliber end Faderen. Han interesserede sig mest for Observation af Solpletter og blev derved klar over deres Pe­ riodicitet. C. H. synes forøvrigt at have været en af de første Astronomer, der har ar­ bejdet systematisk paa dette Omraade7'1). Han er ogsaa Forfatter til nogle anonyme Meddelelser om Solpletter i Videnskabernes Selskabs historiske Almanakker for 1770— 7777). Meddelelsen for 1772 stammer dog fra Rasmus Jansen. Grunden til at disse Meddelelser bliver kortere og kortere, er, at de er begyndt ved et Maximum og endt ved et Minimum af Solpletter. Hans øvrige videnskabelige Virksomhed indskrænker sig el­ lers hovedsagelig til Smaadisputatser, hvis Æmner han hyppigt laante fra Faderens Værker. Af større Arbejder har han kun efterladt sig en Lærebog i Astronomi: „Ele­ menta astronomiæ sphæricæ der dog for største Partens Vedkommende ikke er andet end en Samling af tidligere udgivne Disputatser. Ligesom Faderen og den før­ nævnte ældre Broder Niels interesserede han sig specielt for Beregning af Paa- skefesten. Medens C. Horrebow var Professor, indtraf der to berømte Venuspassager. Den første, den 6. Juni 1761, observerede han og Broderen Peder tilligemed Rodkiær paa Rundetaarn. C. H. benyttede en 22 Fods Kikkert, P. H. en 17 Fods foruden en Kvadrant, medens Rodkiær havde Ækvatorealen i Brug's). Da Tidsbestemmelsen imid­ lertid var mangelfuld, fik Observationerne, hvorom C. Horrebow forøvrigt offentlig­ gjorde en Afhandling70), ingen videnskabelig Betydning. Det kan ikke have været Man­ gel paa Medhjælpere, der bevirkede, at det gik som det gik, thi foruden Honoratiores som Grev Thott „brillerede vores Observatorium ellers den Dag af 14 Astronomis, som

75) G.U., 37. 76) A.N., Bd. 50, col. 257—262. 77) N.N., II, 98.

78) R.O., 1761, 109— 125. 79) V.S.S., 1765, 373—88.

85