Rundetaarn_1637-1937

Ures Gang; lidt før Middag gør han Tegn til Karlen at holde sig færdig, og, naar saa Klokken er tolv, banker han paa Ruden, og Flaget hales ned“. Dette Signal, siger Forfatteren med Rette, kan være godt nok for København Borgere; men i Virkelighe­ den fortjener det ikke Navn af et Tidssignal, baade paa Grund af den slette Mekanisme — med Bankningen paa Ruden og en Line, der let kan blive uklar, („Berlingske Ti­ dende4^ Aftenudgave for Onsdag den 16. April 1862 beretter med følgende Ord om et saadant Tilfælde: .„Paa Grund af, at den Snor, hvormed Flaget paa Rundetaarn ned- hales, var i Uorden, kunde Middagssignalet fra Taarnet ikke gives i Dag“ ) og fordi det gives med et Flag, der i Vindstille hænger dødt ned langs Stangen og desuden er uden Tempoer, saa at man, naar man ikke har set Flaget blive hejst, maa staa saa længe og vente, at Øjet trættes, og Observationen derved let gaar tabt. Det viste sig da ogsaa, at Søkortarkivet, Kronometermagerne og andre, som skulde kende den nøjagtige Tid, gav Rundetaarns Flagsignal en god Dag og i Stedet for sendte deres Ure op paa Observatoriet for at faa dem stillet. Christian Horrebow, der døde den 19. September 1776, beregnede som tidligere sagt selv Almanakkerne 1739—70, medens hans Søn („Dynastiet“ Horrebow i tredie Led!) Peder Christiansen Horrebow, der studerede Medicin og 1778 døde i Paris, tog sig af Aargangene 1771—74 og 1776— 77. I den for 1772 er for første Gang ikke angivet 3. Paaske-, Pinse- og Juledag. Disse Dage blev nemlig afskaffet som Helligdage tillige med andre hidtil holdte Festdage ved et kgl. Reskript af 26. Oktober 1770. Den mellemliggende Almanak for 1775 beregnede tidligere nævnte Ole Bytzow. Ved Christian Horrebows Død forsvandt den Horrebowske Slægt fra Observatoriet. Den afdødes Broder, 1. Observator Peder Pedersen Horrebow, der havde beregnet Almanakken for 1778 og i Aarene 1758—69 været Vikar for Matematikprofessoren J. F. Ramus, mente ganske vist som Professor designatus (1763) at have bestemt „Exspec- tance“ paa Broderens Plads98), men en Synsforretning, der blev foretaget i Henhold til Cancelliskrivelse af 19. Oktober 1776, slog ham fuldstændig ud. Cancelliets Skrivelse havde følgende Ordlyd: „Da Cancelliet ved Cabinetsordre af 17de hujus, i Anledning af Professor Astro- nomiæ Etatsraad Horrebows Død, er paalagt at sørge for at en Videnskab ikke forfal­ der, som saa vel hos os har blomstret, og at Cancelliet tillige haver at fordre Regnskab af Vedkommende, hvorledes Professor P. Horrebow kan, endog i Aviserne, tillægge sig den nu ledige astronomiske Profession; Saa, ligesom der, efter den Efterretning man har i Cancelliet, tilfalder Professor Bernth, efter hans Senium at indtræde i det philo- sophiske Facultet, vidste man og ikke, hvorvidt Professor Horrebow til denne Tid havde givet saa tilstrækkelige Prøver paa hans Flid, Indsigt og Duelighed i denne Videnskab, at

9S) G.U., 41.

92