Rundetaarn_1637-1937

at Universitetsbiblioteket paa Kirkeloftet 1777 fik sig en „Skorstenssag“ paa Halsen fra Observatoriet. Sagen opstod, da der blev opstillet en Treetages Jernkakkelovn i Biblio­ tekets nyindrettede Læseværelse tilvenstre for Indgangen, og man som Skorsten vilde be­ nytte et Rør, der gik gennem en lille Aabning i Taarnets Mur og op over dets Rækværk. Observatoriet mente, at der heraf kunde risikeres „Hindringer for Observatorium og Observationes, i Særdeleshed, naar der skulde tages observationes correspondentes, og Skade for de der befindtlige Instrumenter“. Rørets Aabning var desuden saa snæver, at det ikke kunde renses af en Skorstensfejer, og naar Røret var fyldt med Sod, maatte denne derfor fjernes ved en Udbrænding, der nok kunde rumme en vis Fare for Gulvet i Taarnet og for Kirkens Tag. Klagen blev taget tilfølge med det Resultat, at der blev muret et særskilt Skorstensrør, som blev ledet hen til den Skorsten, der gik fra Værel­ serne under Observatoriet. Et var jo imidlertid at faa Observatoriet i Orden, et andet at drive det paa forsvar­ lig Maade. Til dette Formaal stod der paa denne Tid kun godt og vel 400 Rdlr. aarlig til Raadighed. For at bøde herpaa resolverede Christian VII under 21. Juli 1773, at Al­ manakprivilegiet ved dets eventuelle Udløb skulde tilfalde Universitetet til Fordel for Observatoriet. Ifølge Christian VJ „Danske Lov“ af 15. April 1683, Bog II, Cap. 21, Art. 5 og kgl. Anordning af 18. August 1685 (aftrykt i Almanakken for Aaret 1687) kunde ganske vist ingen skrive, trykke eller sælge Almanakker „uden dem, som dertil af Universitetets Rector og Professores bleve beskikkede“, men dette lod ikke til at have generet Frederik IV , eftersom han 1725 overdrog Professor J. F. Ramus Privilegiet „for­ medelst hans særlige Forretninger og Fortienester“. Under 23. Januar 1751 tillodes det ovenikøbet Ramus at afhænde Privilegiet til Bogtrykker Johan Jørgen Høpffner og Søn mod en aarlig Afgift til Universitetet, og omtrent samtidig lovede Kongen, at Retten til Almanakkens Udgivelse efter den yngre Høpffners Død skulde gaa over til det konge­ lige danske Selskab for Fædrelandets Sprog og Historie. Dette skete dog ikke, thi da der atter blev Tale om at overdrage Privilegiet til „Partikulaire“ gjorde Universitetet sine gamle Rettigheder gældende med saadan Styrke, at det gik af med Sejren111). Ved Reskript af 14. Januar 1785 om Almanakpengenes Anvendelse blev det resolveret, at Professor astronomiæ af disse Penge skulde have 200 Rdlr. og Universitetsbibliotekaren andre 200 Rdlr. som Lønforhøjelse, „da det ansees fornødent, at dette Embede bliver een Person alene betroet, og ikke som tilforn bør være et Appendix for en af Professorerne“. Efter at disse Fradrag har fundet Sted, hedder det i Reskriptet, skal det øvrige af Alma­ nakpengene anvendes til at vedligeholde „Observatorii Indretning, samt til at besørge Observationerne anstilte og til Trykken befordrede“112). Thomas Bugge, der selv be­

111) C.B., III, 583. 112) R.N., III2, 425.

96