Øresundshospitalet_1878-1978

1 1 Han mente man burde sende en sagkyndig t i l London og Marseille for at foretage stud ier på stede t. S k r iftlig e oplysninger var ikke tils træ k k e lig e . Samtidig kunne man indhente oplysninger hos de hjemlige lægevidenskabelige au to rite ter. Howitz foreslog derfor at stryge t id s f r is t e n . Budgetudvalgets ordfører var ikke ehig heri. Hvis t id s f r is te n kun skulle udskydes for at lade en mand foretage en r e js e , måtte han "nedlægge en Forvaring", det var måske hensigtsmæs­ s ig t , men næppe nødvendigt. Der måtte vel være mænd her i byen, der v idste hvordan man opførte epidemihospitaler andetsteds. C. S . Henrichsen, der var højesteretsadvokat, var betænkelig ved overhovedet at nedsætte et fællesudvalg. Han mente dette le t kom t i l at udføre en del a f magistratens arbejde og overtage ,en del a f dens ansvar. ' F.Meldahi, etatsråd bygningsinspecteur, mente, at med hensyn t i l et epidemihospital var der allerede mange meninger. Han var også inde på, at der indledtes samarbejde med magistraten, så der’ ikke a f den ene part blev lavet et stort forarbejde, som måske var sp ild t, når det kom t i l den anden part. Spørgsmålet om hvilke sygdomme et hospital skal bygges t i l , v il man i et fællesudvalg kunne finde frem t i l . Valget a f en plads burde bestemmes snarest og han var enig med Thomsen i , at man skulle vælge et sted , hvor vinde bar bort fra byen. Alle d isse ting kunne fællesudvalget tage sig a f , og han f r a ­ rådede en udsættelse på det bestemteste. Ved en afstemning blev det vedtaget med 22 stemmer for og 3 imod at nedsætte et fællesudvalg. Den 2o. .januar 1873 meddelte magistraten at man t i l fæ lles- udvalget havde udpeget borgmester Gammeltoft, borgmester Knud— sen og rådmand Schlegel. Den 3. februar havde forsamlingen sine medlemmer v a lg t, det blev geheimeetatsråd dr. med. C.E.Fenger,^professor J.Thomsen, professor dr. med. F.I.A.C.Howitz, etatsråd F.Meldahl og di- strictslæ ge F .F .U lrik . Så må v i have tålmodighed og vente på, hvad a lle d is s e kloge folk kan finde frem t i l , men det tog sin t id . Inden der igen kom konkrete forhandlinger igang om hosp ita ls- byggeriet, var der et møde den 24. februar 1873> hvor magistra­ ten gav nogle oplysninger om den koppeepidemi, Ser var brudt ud i november 1871 og i begyndelsen af 1872 udviklede S1S stærkt. Udover genåbningen a f de tid lige re nævnte laz a re tte r , havde man også etableret et lazaret i "Frue Arbeidshus", som lå på Nørrevold, og man havde udvidet laza re tte t pa Kløvermar­ ken ved at f ly t te en træbarakke fra Kommunehospitalet derud. Alt i a l t var driften a f de 3 laza re tte r kommet t i l at koste 46.341 Rd. 16 sk. . ^ . , Magistraten v is te s ig fra den flinke side og foreslog at der blev udbetalt nogle dusører. . . økonomiforvalteren havde haft et stort og betydeligt arbej e, der lå udenfor hans egentlige forretninger, og man foreslog at han fik 3oo Rd. Endvidere skulle assistenten ha lbo Kd. og skriveren loo Rd. , v Ia lt søgte man således om e fterbev illing om 46.891 Kd. lb sk. Forsamlingen v il l e dog ikke uden videre godkende regnskabet og foreslog , at det blev sendt t i l udtalelse i budgetudvalget. E fter at dette udvalg havde gransket i regnskaberne, kom man