Øresundshospitalet_1878-1978

43 Man ma derfor være in d s t ille t pa a t bekæmpe den, ikke ju st med lægemidler, th i ifø lg e a lle beretninger synes denne sygdom a t trodse enhver modstand af den art, men ved iso la tio n af de syge. Det var vistnok almindelig anerkendt, a t Øresundshospitalet efte r sin beliggenhed og hele indretning, var så velforsyn et t i l denne opgave som det kunne være. Det var også lykkedes at få Blegdamshospitalet så godt som færdigt, så man kunne godt være tilf r e d s med, at man under den truende fare var nået så vid t som tilfæ ld e t var. Hvad d esin fek tion san sta lter angik, var det v ig tig t at tilv ejeb ringe sådanne t i l brug for byen. Man matte undgå at sengetøj e lle r lignende fra pestsm ittede, blev fø r t t i l hospitalerne for a t b liv e d e sin fic er et, da der derved kunne være en sm ittefare, som man havde gjort a lt for at forebygge. Om u d fly tter lo k a let sagde borgmesteren, a t det jo var et sted, hvor man, > når e t hus angribes, kan f ly t t e de sunde beboere t i l for at undgå at de sm ittes hjemme. Han mente det varden vanskelig sag at afgøre hvor sto r t det sku lle være. Måske fik man også kun brug for det hvert tyvende år, og hvad sku lle man så bruge det t i l i mellemtiden. Howitz mente at spørgsmålet omligbrænding var af stor betydning, hvis katastrofen sku lle indtræffe. Han h e n stilled e, at man overvejede hvorledes ligbrænding kunne iværksættes på den b illig s t e og bedste måde. D esinfek tion san stalter sagde han, gjorde god nytte under almindelige fo rhold, men e fte r erfaringer, som navnlig var samlede af franske læger, var den bedste og hu rtig ste made a t d esin ficere sengetøj og lignende på, u tv iv lsomt at brænde det. ■ Videre mente han, a t man t i l ud fly tterloka ler kunne opføre træbarakker med ringe bekostning, og han anbefalede at sørge for, at sådanne snart kunne være tils t e d e . Borgmester Knudsen v i l l e under de foreliggende omstændigheder foranledige udvalget samlet, så man kunne fremme de opgaver, som endnu ikke var behandlede . Allerede en uge e fte r drøftede man igen sagen Det oplystes a t det var fo r e slå e t at bevilge 74.616 kr. t i l montering af Blegdamshospitalet beregnet for 11 6 patien ter. Men da det hele var gået så hu rtigt, havde det været umuligt for udvalget at afgøre, hvorvidt de enkelte genstande som man v i l l e anskaffe, var nødvendige. Man lod derfor sorteper gå videre t i l borgmesteren, og overlod t i l ham at afgøre, om de enkelte anskaffelser var nødvendige. H ertil sagde borgmesteren, a t man v i l l e fø lge de samme grundsætninger som fu lg tes ved monteringen af kommunens øvrige hosp italer. Giødesen. der var kaptajn i flåden, takkede magistraten fordi den så hurt ig t havde taget fa t på en sag, der havde så stor betydning. Han fandt at den omstændighed, at København omfattede store sammenbyggede og s le t t e kvarterer, formentlig kunne b liv e e t fa r lig t brændpunkt for den omtalte sygdom, hvis den vandt fodfæste her. Publikums fryg t v i l l e næppe lade s ig berolige ved forklaringer af hvilken som h e ls t a rt, for man v id ste hvilke forholdsregler, der var taget i andre lande. F. eks. havde Tyskland ikke betænkt s ig på at skade en venskabelig magts handel i e t omfang, der var anslået t i l hundreder af m illioner om året, l i gesom man også skadede sin egen handel, ved at afskære a lle samfærdselsmidle r . Man måtte tage k r a ftig t fa t, og man sku lle ikke opsætte sine beslutninger t i l faren stod for døren. Han havde dog in te t sæ rlig t nyt at fo reslå .