Øresundshospitalet_1878-1978

50 h o sp ita l, og da koppepatienter fra byen ø jeb likk elig kunne indlægges, lykkedes det a t kvæle epidemien i fødslen .

De få tilfæ ld e der var kommet ad søvejen blev internerede på Øresundshospi- t a le t, og i den sid ste tid havde der ikke v is t s ig noget tilfæ ld e . "Det turde utvivlsomt betegnes som et mærkeligt Resultat, at det var lykkedes at tilv eieb rin g e en saadan Tilstand 6 Uger e fte r , a t en saa a lv o rlig Sygdom var udbrudt med en saadan Kraft paa et Sted som Frederiks Hospital og havde angrebet baade Patienter, som laa der for andre Sygdomme, og Opsyns- og Lægepersonalet i et ikke ringe Omfang". Borgmesteren var klar over, at der ikke var noget fu ldgyld ig t bevis for, at det var Blegdamshospitalets virksomhed, der havde standset epidemien, men der var stor sandsynlighed for det. Ran anbefalede at fø lg e udvalgets fo rslag i den overbevisning, at når de foreslåede bygninger var fu ld fø rte og forsynede med a lt tilb ehør "vilde der for Kjøtoenhavn være tilv e ieb r a g t e t Middel mod Udbredelsen af de fa r lig s te smitsomme Sygdomme, h v o r til man in te t andet Sted i Verden har Mage". Og så kan man nok fo rstå , at udvalgets in d s t illin g blev eenstemmigt vedta g et. Slå er der en gade, der v i l ha andet navn. I samme møde behandlede man også e t andragende fra f l e r t a l le t af ejendomsbesidderne i Springgade. De v i l l e ha ændret gadens navn t i l Pilestræde. Som. grund h e r t il fremførtes, a t gaden var kommet i vanry fordi den t id lig e re havde indeholdt a d sk illig e huse, hvori der boede o ffe n tlig e fruentimmere. Hu kneb det med at få lejligh ed er u d le je t. Springgade lå åbenbart i forlængelse af Pilestræde, for stadskonduktøren anbefalede "udfra den Grundsætning, at der kun bør eet Navn for Gader, der lig g e saaledes i hinandens Forlængelse, at de i Virkeligheden kun danne een Gade". En hr. Larsen ønskede op lyst om Springgade ikke længere indeholdt huse beboede a f o ffe n tlig e fruentimmere. Hvis ikke gaden var renset i så henseende, måtte han på Pilestrædes beboeres vegne sætte s ig imod navneændringen, da hele Pilestræde så v i l l e komme i vanry. Borgmester Hansen henviste t i l p o litir e g u la tiv e t som bestemte at o ffe n tlig e huse uden magistratens samtykke, kun måtte findes i v is s e gader, blandt hvilke Springgade ikke er nævnt. Når en gade en gang er b levet f r i for sådanne o ffe n tlig e huse, må nye ikke etableres uden magistratens t illa d e ls e . Udover Springgade fo reslog magistraten også at ændre Store H elligg eiststræ - de og L ille Helliggeiststræde t i l Walkendorfsgade og N iels Hemmingsensgade. Kirken fik også ændret navn t i l Helligåndskirken. Holmensgade rører også på s ig . Der kom også et andragende fra nogle beboere i denne gade, om at p ro stitu tionen måtte b liv e fje r n et fra gaden. Men det tolev der ikke noget a f. Magistraten havde toedt om en u d ta lelse fra po litid irek tø ren . Denne op lyste a t bestemmelsen om o ffe n tlig e huse i Holmensgade var fra et regu la tiv fra ju stitsm in is te r ie t a f 9 . marts 1877 og forandring heri kunne kun ske med ju stitsm in is te r ie ts samtykke. Eta a f grundene t i l gadens udlæggelse t i l nævnte øjemed er, at gaden i meget lange tid er har været benyttet på denne måde, således at nuværende beboere tog e jer e har v id st hvad de gik ind t i l . Ved a t f l y t t e denne p rostitu tion et andet sted hen, v i l l e der begås en langt større uret mod dem i hvis naboskab den blev la g t, end ved at bevare 4en hvor den er.