Øresundshospitalet_1878-1978

80

opmærksom på, at der efter den foreliggende plan, ikke kan opnås fuldstændig indbyrdes isolation mellem 2 eller flere forskellige sygdomme som i Blegdamshospitalet« Skulle epidemier af kopper og ko­ lera opstå samtidig, må man ved improviserede foranstaltninger holde dem adskilte. Man går dog ikke så langt som at foreslå at bygge hospitaler til hver sin sygdom. Hvis udvidelsen vedtages burde bestemmelsen af februar 1884 om ind­ læggelse af andre sygdomme end smitsomme ophæves. Disse sygdomme må henvises til byens almindelige hospitaler. Man syntes ikke det var tilfredsstillende, når det i kommissionsbe— tænkningen hed, at de fra byen indlagte syge havde samme sygdomme som de, der ville komme fra søen. Hvis Øresundshospitalet er fuldt af koppepatienter,^er det ikke no­ get passende sted at modtage patienter med dysenteri, exanthematisk tyfus eller kolera fra søsiden. Sådanne patienter skal isoleres og kan ikke afvises fra Øresundshospitalet. For sådanne tilfældes skyld vil det være nødvendigt at opføre en afhegnet bygning med 10-12 senge og eget køkken til optagelse af de fra søen kommende syge, som er angrebet af andre sygdomme end hospi­ talet er belagt med. løvrigt havde udvalget ingen indvendinger, bortset fra, at man ikke er enige i kommissionens udtalelse, at gasindlæg i træbarakkerne kunne udsættes, da en eventuel koleraepidemi "snarest kan ventes at komme i Sommertiden". Det stemte ikke med erfaringer bl.a. fra Sverige, hvor koleraepide­ mier som regel var begyndt i juli/august og varet til december, så man ikke kunne undvære kunstigt lys. Det var endnu vigtigere at erindre, at Øresundshospitalet med større sandsynlighed ville komme i brug ved en koppeepidemi, og en sådan forekommer ofte om vinteren. På tegningerne var vist ryttertage, men det syntes udvalget var uhensigtsmæssigt, da de var vanskelige at rengøre og vedligeholde, foruden at de var dyre. I de nye barakker ønskede man også opholdsværelser til oppegående patienter. Dette hensyn er der taget i hospitalsbyggeri i den nyere tid. Man kom også ind på et forhold som ikke var berørt i kommissionsbe­ tænkningen, men som var af stor betydning, når Øresundshospitalet blev byens epidemihospital og lå langt fra byen. Det var spørgsmålet om en rationel transport af de syge til hospitalet. Hospitalet må være forsynet med en sygevogn af passende konstruktion og indvendig udstyret så den hurtigt og sikkert kan desinficeres. Herved kan man hjælpe sig i begyndelsen, men når en epidemi har bredt sig i byen, må der kunne skaffes flere vogne. Da sådanne vogne ikke lean improviseres, skal de være til rådighed. Det kan nemmest ske ved at hvert af kommunens hospitaler bliver rigeligt forsynet med syge- vogne, så man kan assistere hinanden. Der måtte også anlægges en telefonforbindelse mellem Øresundshospi­ talet og politistationerne, således at en anmeldt syg med smitsom sygdom ufortøvet kan fjernes fra sin bolig og transporteres til ho­ spitalet. Under forudsætning af, at der inden hospitalets omdannelse fremkom­ mer forslag om opførelse af en isoleret bygning og at der bliver ta­ get hensyn til udvalgets øvrige henstillinger, bl.a. gasindlæg, an-