Øresundshospitalet_1878-1978

85 Borup svarede, at det havde man for øje, men forslag om nye ho­ spitaler ville først komme på tale når det blev nødvendigt at udvide Kommunehospitalet, Thomsen havde ikke med sine bemærkninger villet gøre gældende, at den foreliggende sag ikke var tilstrækkelig gennemarbejdet, "da der jo forelaa store Tegninger", Men han savnede oplysning om, hvilken rolle udvidelsen ville komme til at spille i hele hospitalsvæsenet. Han ville vide, hvordan udvalget stillede sig, hvis borgmesteren ikke ville følge henstillingerne. Kunne udvalget ikke garantere at bygningerne blev tidssvarende, måtte han forlange nye tegnin­ ger. Borgmester Borup opfattede henstillingerne som opfordringer til ? nærmere at overveje de antydede forandringer. Tegningerne var kun fremlagt til vejledning, muligvis skulle barakkerne jo først opføres om en halv snes år. Han gjorde opmærksom på, at der nu kun var tale om at bevilge penge til grunden, hvor de senere skulle opføres. Men skulle der pludselig udbryde epidemier, måtte han selvfølge.-, lig straks gå igang med byggeriet. Ibsen spurgte om det var nødvendigt at forpligte borgmesteren til at komme med forslag om en ny bygning. Kom han under et sådant pres, godkendte man en fortolkning af karantæneloven, som efter hvad borgmesteren havde oplyst, ikke var rigtig. Han foreslog, at det forlangte forslag til en isoleret bygning skulle udgå af udvalgets indstilling. Det var ordføreren imod. Ifølge karantæneloven skulle der altid være et isoleret lokale, hvor søværts ankommende personer med smitsomme sygdomme kunne modtages og behandles. Borup hævdede at ordførerens opfattelse var så urigtig, at den "ikke kunde accepteres uden efter en Kjendelse fra Domstolene". Han frarådede at lade det komme til en afstemning, hvorved for­ samlingen ville blive tvungen ind på en fortolkning af karantæ­ neloven. Man måtte kunne berolige sig med den erklæring han havde givet; at han anså det for ønskeligt, og næsten nødvendigt, at få en ny bygning opført på Øresundshospitalet. Når han kom med forslag om en sådan, kunne spørgsmålet om anven­ delsen blive afgjort. Jensen foreslog, af hensyn til uenigheden mellem borgmester og udvalg, at udsætte afstemningen og anmode parterne om at konfe­ rere sammen. Ordføreren fandt ikke, at der var noget at konferere om. Med hen­ syn til fortolkningsspørgsmålet ville han for sit vedkommende rette sig efter juristerne. Borgmesteren håbede at udvalget ville gå ind for Ibsens ændrings­ forslag, da det ved at fastholde sit forslag, kun kunne tilsigte at fremtvinge en afgørelse af det juridiske spørgsmål. Da borgmesteren heller ikke syntes at være interesseret i en kon­ ference, trak Jensen sit forslag tilbage. Men udvalget havde åbenbart konfereret indbyrdes, for nu meddel­ te ordføreren, at man tiltrådte Ibsens ændringsforslag i henhold til borgmesterens løfte. Herefter kunne den lange debat afsluttes, og man vedtog udvalgets indstilling med den af Ibsen foreslåede ændring.