Øresundshospitalet_1878-1978

6 Det blev v irke lig t et almindeligt hospital for byen København. Det måtte gøre fyldest i a lle retninger og det kunne ikke udelukke nogen sygdomme, heller ikke smitsomme, ikke engang de fra Frederiks hospi­ t a l banlyste børnekopper. Hospitalet stod sin prøve i I808 under en ret alvorlig koppeepidemi. Koppeepidemier var der forøvrigt ikke så få a f i det 19. århundrede, Almindeligt hospital og Søkvaesthuset matte så fungere som koppe— lazare tter. Men i 1853 fik vi den næste helt store epidemi, koleraepidemien. Nu kunne man jo forvente, at byen var bedre s t i l l e t end i 1711 med hensyn t i l hospitalsbehandling, men man fik store vanskeligheder at kæmpe med. Frederiks hospital havde jo taget højde for, at en katastrofe kunne s e og indrettet en kolera—afdeling, men da denne blev taget i brug bebrejdede "Fædrelandet'* sundhedsmyndighederne at man anlagde "et Depot for Kolera midt i den Del af Byen, som er allermest skikket t i l at modtage Infektion". På Almindeligt hospital var man s le t ikke forberedt på en epidemi og da den brød ud, optrådte den med en sådan voldsomhed på lemmeafde­ lingen, ^at hospitalet fik sa stort besvær med at sørge for sine egne syge, så man ikke kunne modtage patienter fra byen. Direktøren for fattigvæsenet indså dog, at sygdommen nok v ille ram­ me de gamle på hospitalet og be s tilte 200 lig k is te r . Men da koleraen fø rst fik tag i beboerne, forslog dette antal k ister s le t ikke og elendigheden indenfor murene var uhyggelig. Berlingske Tidende skrev barskt at "direktionen snart ikke mere vilde behøve at rømme Hospitalet, thi det vilde ske af s ig selv" og man har nok haft en mand på stedet, for det hed videre "fra Morgen t i l Aften gik Transporten af Syge fra Lemmestuerne t i l Kolerastuerne og a f døde fra Kolerastuerne t i l Lighuset" og her henlå ofte 50 - 100 l i g i hen­ ved 8 dage af mangel på k ister. Da myndighederne endelig i juni måned blev klar over, at der var fare pa færde, måtte der træffes extraordinære foranstaltninger. I løbet af fa uger fik man oprettet 7 midlertidige koleralazaretter rundt om i byen og fremskaffede i a l t 534 sengepladser. Sygdommen rasede fra 12. juni t i l 31. oktober 1853« De velhavende flyttede ud af byen i stort t a l , medens andre, fra de mest usunde og hårdest ramte bydele,^tog deres t il f lu g t t i l le jre i byens udkant. Der var b l.a . le jre på "Sortedamsagrene" (hvor KH senere blev bygget) Pa g laciet ved Set. Jørgens sø, hvor der nu er vandværk. Af byens indbyggertal, der nu var vokset t i l ca. 130.000 blev 7.219 angrebet, og selv om der var arbejdet med stor energi på t ilv e je ­ bringelse af lazaretter, måtte halvdelen af patienterne behandles i hjemmene. Denne epidemi kostede næsten 4.800 menneskeliv. Som så ofte før, både dengang og nu, giver katastrofer anledning t i l , at myndighederne sætter a lle s e j l t i l for at forbedre forholdene. Efter denne epidemi ydede kommunen en indsats for at forbedre de s le tte hygiejniske forhold, idet man vedtog at etablere et kombine­ ret vand- og kloakanlæg. Men det sagde indenrigsminister A.S.Ørsted nej t i l . Det lykkedes dov ommunen i årene 1857 t i l 59 at opbygge moderne vandforsyning, men kloaker kom t i l at vente længe. Men heldigvis s tilled e ministeren sig mere v e lv illig og fornuftigere overfor et andet problem, nemlig spørgsmålet om byens hospitaler, og der blev nedsat en kgl. kommission. Da det nu var m inisteriet, der selv havde nedsat kommissionen, gik det betydeligt bedre end med kom­ munens forslag t i l kloaker.