Øresundshospitalet_1878-1978

88

Der arbejdes på at desinficere kloakerne for at forhindre at luf­ ten derfra skal inficere nærliggende boliger, og der er kommet forslag fra sundhedskommissionen om at indlægge vandlåse i kokke­ nerne. Udskylning af rendestene er påbegyndt i år, og antallet af åbne rendestene formindskes jo år for år. Vandforsyningen spiller en vigtig rolle, og man arbejder med iver på at udvide forsyningen med kildevand og komme helt bort fra an­ vendelse af overfladevand. Sagens gennemførelse beror på et pengespørgsmål. Om natrenovationen sagde borgmesteren, at der var indført forbed­ ringer for 4 år siden. Dengang mente man ikke at kunne gå videre på grund af udgiften. Nu var der imidlertid et fællesudvalg, der arbejdede med sagen, men det var en svær opgave at løse. Dagrenovationen var ikke hans område. Forøvrigt mente han, at der ikke var særlig grund til frygt, men der var truffet de fornødne forberedelser. Øresundshospitalet står rede til at modtage et par hundrede pati­ enter og hospitalspladserne kan forøges på kort tid. lange kom frem med et punkt, som havde ligget ham på sinde i flere år, nemlig de såkaldte lyskasser. Disse er beregnet på at opfange den renovation, der blæser omkring på gaderne. De blev ikke og kunne ikke renses. Han havde studeret spørgsmålet og kunne påvise, at det var utro­ lige dynger af snavs der fandtes her. Det var utilgiveligt at bevare disse "Mistbænke", der navnilg vil­ le være farlige under en koleraepidemi, da kolerabaciller finder næring ved organiske stoffer. Videre sagde han, at vor styrke under en epidemi var vort gode drikkevand, men der var dog en mangel, idet der endnu er en stræk­ ning på 4000 alen med åben ledning. Når han tidligere havde hen­ stillet at lukke denne ledning, havde borgmesteren givet et und­ vigende svar, og han fandt nu anledning til at bringe spørgsmålet frem. Han tvivlede ikke på, at sundhedskommissionen ville optræde med stor energi, men han henstillede til denne, at det også gælder om at ha moralsk styrke til at holde lidt igen overfor panik. Navnlig burde der ikke anvendes for mange penge til at uddele kar­ bolvand. I fjor var det blevet uddelt i så store mængder, at brødet kom til at smage af det. Sundhedskommissionen vidste naturligvis godt, at man ikke derved kan dræbe kolerabaciller, men den havde ladet sig rive med af den offentlige mening og formodentlig derfor valgt et stof, der lugte­ de stærkt. Borgmesteren bemærkede at lyskasserne sorterede under politiet. Der ville snart fremkomme et forslag om vandledningerne, men luk­ ningen ville frembyde flere vanskeligheder, og man måtte vogte sig for, ikke at gi penge ud som senere kunne vise sig at være gi-- vet ud til ingen nytte. Ved uddelingen af desinfektionsmidler havde man ganske vist ikke kunnet slå baciller ihjel, da der ingen havde været, men at det ikke skulle være muligt at dræbe dem dermed, kunne ikke bevises.

Made with