Opfostringshusforening_1872-1922

heraf har derfor til H en s ig t at væ k k e Opmæ rk somhed for d en ne ublide S kæ b n e , navnlig i H a a b e t om, at Bye rhvervene , for hvis Skyld og til hvis T jen e s te , S ta ten den G a n g op re tted e Opfo st­ ringshuset, muligt vilde ta g e sig dets Eksisten s noget me re direk te til Ind tæg t og d rage en Ny tte af d e n n e G a v e i Pag t med de t oprindelige. B a a d e By e rhve rven e og Stiftelsen vilde sikkert væ re vel tjen te med, at e t sa a d a n t Gen sidighedsforhold blev retableret. Na a r Opfo string shu sforeningen paa sin 50 Aars- d ag øn ske r at slaa til Lyd herfor, er det i Følelsen af, at ingen mere direk te end S tiftelsens tidligere E lever har haft Lejlighed til at mæ rk e Fø lge rne af den F jæ rnhed , T id e rn e s Ugun st har skab t mellem Op rinde lsen og det, de r nu bestaar. Foren ingen gø r sig he r til Talsmand og saa for de t sto re Tal af tidligere Elever, den ikke tæ ller blandt sine Med lemmer, idet de saa godt som alle vil kunne v idne om, hvor van skeligt og tilfældigt hver især har væ r e t stillet, den G a n g de efter de .4 Sko le a a r paa Op fo string shu set kom ud for det at skulle ban e sig en Vej i T ilværelsen. Mag e r Jo rd fandt de fleste, m ang e en d o g hel S teng rund , s a a den rige Sæd , Op fo string shu se t Aar efter Aar beredte, oftest mødte store Van skeligheder forsin Vækst, saa lede s at alt for mange aldrig fik Lejlighed til en vide re Udvikling af d ere s Evne r paa Om raade r, en blidere S kæ b n e vilde have ført dem ind paa. Dog, det Billede, Fo ren ingen s Medlemsliste udviser, røber intet om den Kamp, de enk e lte har kæmpe t for a t naa frem. Den viser en Ræ kk e Eksistenser, som paa faa Und tage lser nær, alle er kny ttet til Byerhverv, og den gamle Stiftelse har sa a led e s uden i nogen Ma a d e a t væ re tag e t unde r Armen af de Erhverv, den trofast har tjen t fra sine første Dage, ja næ rm e s t up a a a g te t af disse, yd e t en Indsats, de r fortjener P aaskønne lse. Rimeligt og re tfæ rd igt vilde det væ re , om By e rh v e rv en e i Danmark i d ere s B e s træb e ls e r paa at at hæ v d e sig s kæ n k e d e Stiftelsen Det kgl. Op fostringshus en p a s s en d e Opmæ rk somhed i Form af, at man paa rationel Vis s ø rged e for at udny tte de m ang e b rug b a re Emner, de r s end e s ud i Verden fra denne Skole og Opdrage lsesan stalt. E rhve rven e vilde staa sig derved , og Stiftelsen, de r ta k k e t væ r e Københavns Kommunes Højsind 11