Opfostringshusforening_1872-1922

Men i Landets Finansnød faldt Øjnene let paa Opfostrings­ husets rige Kasse, og Staten meldte sig snart som Laantager, bl. a. til Pengene, for hvilket Bygningen til Opfostringshusets andet Hjem i Store Kongensgade, „Kristians Plejehus“ , blev opført. Til Gengæld for disse Ydelser lykkedes det Grev Bern- storff, som i Stiftelsens første 18 Leveaar var dens ledende Aand, at sikre Opfostringshuset en Udvidelse af Lotteriprivile­ giet, saaledes at dette efterhaanden blev udvidet til at gælde til 1833. Og det med fuldt ud lovlig og retsgyldig Adkomst. Enhver vil let kunne sætte sig ind i, hvad en saadan Række af Lotterier maatte betyde for Tilvejebringelse af Kapital, og det er sikkert unødigt at opholde sig ved, hvor betydningsfuldt det vilde have været, om Det kgl. Opfostringshus i Stedet for sine fattige Kaar havde opnaaet den betryggede Tilværelse, der en Gang syntes det saa grundfæstet og uomstødeligt sikret. Men da Grev Bernstorffs Stjerne dalede, sluktes ogsaa Opfost­ ringshusets lyse Haab. Tiderne forandrede sig brat 1771. Med Struenses Reformer af Forsørgelsesværnet blev Opfostringshuset, der for de nye Mænd intet andet repræsenterede end en mild Stiftelse for 225 Drengebørn, tillige med andre milde Stiftelser samt Fattigvæsenet, underlagt den almindelige Plejeanstalt. In­ teressen for Byerhvervenes Trivsel og nye Manufakturers Op­ rettelse var veget hos de styrende, der alene i Bondens Frigørelse saa den eneste og nærliggende Mulighed for en Genopbyggelse af Landets nødstedte Økonomi. Uden Skrupler blev Stiftelsen yderligere frataget sit Lotteriprivilegium, og Tal­ lotteriet oprettedes, et Overgreb den nye Styrelse fandt sig i uden noget som helst Forsøg paa at varetage Stiftelsens Inter­ esser. Plejeanstaltens Mænd var alle hæderlige og dygtige, men de evnede ikke at røgte det Hverv, Opfostringshusets Sty­ relse frembød anderledes, end at Stiftelsen paa alle Omraader led paa det forsmædeligste. Tilbage af alle Herlighederne be­ holdt Stiftelsen kun en aarlig Ydelse paa 6000 Rigsdaler fra Sta­ ten, og dermed var Drømmen om en Landsinstitution til Dygtiggørelse af Ungdommen for stedse skrinlagt. I 10 Aar var Stiftelsen underlagt denne lidet berømmelige Styrelse. Da den afløstes, lød der mange Røster om dens Mangelfuldhed og

15