Opfostringshusforening_1872-1922

Betingelser for virksomt at modstaa Stemningen. Fattige Kaar og alt hvad dermed forbindes gjorde sit til, at Sympatien tabte sig, ja der var endog Røster i Tiden saa indtagne mod slige „milde Stiftelser“ , at de tilmed beskyldte dem for systematisk at øge de trængendes Antal. Det sejrende Landbrug, repræsenteret af Grev Reventlow foreslog endog efter et Besøg paa Stiftelsen at lade den flytte til Fyn og forene med Skolelærerseminariet paa Brahetrolieborg, et Forslag Magistraten syntes godt om, da Drengene kunde holdes langt billigere paa Landet, og Salget af Stiftelsens Byg­ ninger i Store Kongensgade vilde forøge Formuen betydeligt. Men Forslaget strandede paa Fundatsens Bestemmelse om, at Stiftelsen skulde være i Kjøbenhavn, og i Stedet for opnaaedes, at 50 Drenge skulde søges anbragt paa Landet, mod at Stiftel­ sen betalte Opholdet der; i 1797 spredtes et saadant Antal over forskellige Egne af Sjælland; til Brahetrolieborg kom der ingen, fordi Opholdet der var langt dyrere end andetsteds paa Landet. Fra det Tidspunkt har Stiftelsens Drengeantal aldrig været oppe paa det oprindeligt bestemte 200, og man har siden ned gen­ nem Tiden søgt at afbøde Følgerne af Midlernes Utilstrække- lighed ved at mindske Tallet paa Drengene. 1799 blev et Mærkeaar for Opfostringshuset. I dette Aar fuldbyrdedes en endelig Ordning af Fattigforsørgelsen i Kjøben­ havn, og under denne, styret af en speciel Direktion, blev Op­ fostringshusets Ve og Vel lagt. Fundatsens Bestemmelse til- lempedes, saa Stiftelsen kom til at staa som en kjøbenhavnsk Stiftelse og ikke mere som en Landsinstitution. En af Para­ grafferne i Planen for Fattigvæsenet handler udelukkende om Op­ fostringshuset, og dens Indledning har følgende Ordlyd: „Opfostrings Stiftelsens Øjemed er, at opdrage duelige og kyndige Lærlinge for Fabriker og andre borgerlige Haand- teringer, og Stiftelsen har dertil visse særskilte Fonds. Disse Fonds og samtlige dens forsikrede Indtægtskilder beholder den for sig, og afsondrede fra de øvrige, som til­ hører Fattigvæsnet. Men til dens Øjemed ordnes den mere hensigtsmæssigt, og indrettes saaledes, at en mere udvidet Undervisning gives der, end den, som kan finde 21