Opfostringshusforening_1872-1922

I

d e t v a r ik k e bristet, d e t B r o d e r s k a b s b a a n d ,

— e n l e v e n d e A a n d .

h e r føltes d e t g e n f ø d t ,

D et foranstaaende, enkelt holdte Omrids af Det kgl. Op­ fostringshus og den Thorupske Stiftelses Historie, spæn­ der over et indre Liv, om hvis Fylde og Rigdom paa brogede Billeder A. T. Høy’s Bog giver saa fyldestgørende en Besked, at udenforstaaende ikke kan ønske sig nogen bedre Vejleder. For de gamle Elever er denne Bog ogsaa en Guld­ grube, som alle med Rette er taknemlige for, idet Bogens Ind­ hold ved sine nøjagtige Oplysninger og indlysende Forklaringer paa mange Omraader yder et ofte højst fornødent Korrektiv til mangt et Erindringsbillede, som ellers uden saadan Støtte vilde forekomme grelt og ufatteligt i Nutidens Øjne; de lyse Minder ikke at forglemme. Bernstorffs Drenge og Eleverne, der i de første 35 Aar befol­ kede den gamle Vaaning, Kristians Plejehus i Store Kongens­ gade, har ikke efterladt sig anden Tilkendegivelse for Efterføl­ gerne, end hvad der findes optegnet i Arkiverne. Et personligt Indtryk af Livet paa den gamle Stiftelse kendes dog i Opfost­ ringshusforeningen fra en Tid saa langt tilbage som 1811, fra hvilket Aar de ældste Overleveringer foreligger fra Mænd, hvis Barndom faldt i hine fjærne Tider, og hvis Alderdom rakte de Dage, vor Forening var blevet til. Det var Indtryk, der i udpræget Grad bar Mærke af Tælle­ lysenes og Tranlampernes Tidsalder. Mørke Tider med daarlige Boligforhold, hvor Ventilationen var slet og Renholdelsen mere end primitiv. Fattige Tider, knuget af Statsbankerottens Depres­ sion, og hvor det mangen Gang ligefrem kneb med at skaffe 32