Opfostringshusforening_1872-1922

„Lokkebolle“ — Indsmigrende Natur (den, der søgte at indynde sig hos Forstanderen eller Skolens Lærere). „Sleben R a d “, „Skaldet R a d “, „Runken R a d “ — Slesk og lumsk Dreng. „Spejt“ — Sladderhank. „At m a se “ — At benæv ne en Kammerat ved hans Øgenavn. „At væ re R a k k e re “ — Væ re god e Venner. „At s to s e “ — At rose, „S elvstoseri“, Selvroser. „At tage P o s e “ — At p aatage sig Skyld (meget fortjenstfuld). „At lægge o v e r “ — Indenfor en Klasse at træffe Aftale om Fæ lles­ optræden. „At spille S v e n d “ — Vise sin Overlegenhed overfor de yngre. „At p rik k e“ — at narre. „S k aaret S jo v “ — Daarlig Vittighed. „At drolle“ — Forsyne sig til Klinkspil ved at skæ re Knapperne af Benklæderne. „O lgert“ — Spytteklat. At tag e „paa B a r “ — Prygl af Spanskrø r paa den kun af Skjorten dækkede Bag. „S try g “ — Motion, Luntetrav for derved at holde Varmen. „Gøre H e rrer paa Isen“ — Kunstskøjteløb. „Ligge i D y n ern e“ — Ov ern atte hos Forældrene. „Inte d e le“, „først ta ’e “, „mig eft’ dig“ — Udtryk for Maade eller Rækkefølge ved Uddelingen eller ved B rug af Genstande. „D raa mig“ — Bæ r mig. Dette Uddrag gav, da det fremkom i Foreningens Medlems­ blad, Anledning til et fornøjeligt Indlæg fra Skolens nuværende Overlærer, J e n s M a r to n , et Indlæg, der paa anskuelig Vis giver et lille Billede af Livet paa Opfostringshuset paa Tærskelen af det tyvende Aarhundrede. Det lyser af dette Billede, og man aner, hvor afgjort Mørket fra Fortiden er tøjlet, hvor maal- bevidst Ledelsen den Gang lagde Vægt paa at trænge ind i Drengenes Verden for med Forstaaelse at udvide Horisonten og dermed det menneskelige. En Linie i Udviklingen der er holdt, og som i vore Dage er ført frem til Former, som er i Pagt med det bedste og lødigste, Tiden kender paa Opdragel­ sens Omraade. Det var i November 1901, at Overlærer Marton skrev følgende: H err Conrad Hansens Liste over de gamle Skorpeudtryk har gjort megen Lykke hos Drengene herude. En Del af Udtrykkene var g a aet i Glemme­ bogen, men er nu tag ne op igen; der stræ bes efter at blive „Kraftstikkere“» 35