Opfostringshusforening_1872-1922

og lige var kommen til Slutnings-Omkvædet: Trommelom, lød en vældig Stentorrøst saalunde: „Konstabel Nr. 69!“ — „Hr. Kaptajn!“ — „Vil du sige til de Hvalpe, at de holder deres Bøtter, saa længe de er paa Kaser­ nens Grund, saa kan de uden for brøle for mig, saa meget de har L yst!“ — Vi stirrede forbavsede paa hverandre. „Hvalpe“, „Bøtter“, vi, som havde sunget saa pænt. Brummeriet gav sig Luft i Udtryk; ja, her gør jeg den Bemærkning, at hver Tid har sine Udtryk. Nu for Tiden vilde man sig e: „Han maa være skør“, men i de Tider var 6. Afdeling ikke op­ funden, og man havde ikke lært at tage Pontoppidans eller Friedenreichs Navn forfængelig, saa det ensstemm ige Udbrud af Harmen lød: Han er „tysksindet“ ! Denne vor Gang igennem Byen forløb ikke altid fredelig; det var især paa Hjemturen om Aftenen, at en Del jævnbyrdig Ungdom flokkedes, smittet af Tidens Aand, i krigerisk Stemning med stor Lyst til at prikke ved vort Skind. Det udartede sig dog kun til enkelte smaa Skærmydsler, hvor den voksne Befolkning altid tog Opfostringshusdren­ genes Parti. Efter 17 D ages Forløb endte denne vor Ledingsfærd, og vi vendte tilbage til vor daglige Skolegang. Kort Tid derefter blev den aarlige Eksamen afholdt og, i Følge Skoledirek­ tør Borgens Udtalelser, med et meget tarveligt Resultat; men han und­ skyldte os, da der var gaaet en Tid tabt, hvori vi havde udført et Arbejde, som man af Hjertet maatte være os taknemlige for, og haabede, at vi i det nye Skoleaar vilde indhente det forsømte. Fra Krigsminister Tscherning kom der senere en Takskrivelse for det Arbejde, vi havde udført. Her slutter jeg min lille Beretning fra Skolen i Begyndelsen af Aaret 1848, da Alt senere kom ind i den gamle Gænge. Et Par Bidrag til yderligere Belysning af Personer og Forhold fra Tiderne i første Halvdel af det nittende Aarhun- drede foreligger i Form af nedenstaaende Biografier af to af de mest fremtrædende Elever fra den Tid, den ene Typen paa en Haandværker og Næringsdrivende i stor Stil, den anden paa Akademikeren, hvis Tal forøvrigt blandt Datidens Elever var yderst faa og som heller ikke Nutiden i Kraft af det le­ dende Syn for Opdragelsens Formaal paa Opfostringshuset synderligt har øget. Den første, Handskefabrikant N . F. L a rse n fødtes i Kjø- benhavn den 2. Decbr. 1814.*) Faderen døde 1824, og Moderen sad Enke med seks Sønner, hvoraf den ældste var 15 Aar og den yngste knap 2 Aar gammel. Var Kaarene smaa, medens Faderen levede, saa blev de endnu mindre efter hans Død, ') Johs. Holm, M edlemsbladet for August 1901. 42