Opfostringshusforening_1872-1922

Vel vide vi, at denne vor dybe Erkjendtlighed, denne vor inderligste Tak, ikke er Løn for det møjsommelige Dagværk; men vi troe, at det er en liden Skjærv til Af­ betaling paa den store Gjæld. Saaledes er det ogsaa kun en Taknemligheds- og Pligt­ følelse, der foranlediger, at vi i Hr. Forstanderens Hæn­ der overleverer medfølgende Sum (100 Rd.) med den ær­ bødige Bøn, at Renterne heraf aarlig d. 24. Marts maa tilkjendes og paa Opfostringshusets Stiftelsesdag overle­ veres den Dreng i Stiftelsen, som ved sin Opførsel i det forløbne Aar maatte anses for mest værdig dertil. Kjært vilde det være os, om dette Legat maatte beæres med Navn af „Det borchske Jubilæums Legat“ . Vi slutte med det Ønske, at dette Dokument maa være Dem en Borgen for Sandheden af det, vi ovenfor har ytret: „Vi erkjende dybt og takke Dem inderligt for, hvad De har virket for os!“ Næste Gang de gamle Elever lader høre fra sig var i 1849, hvor Indtrykket af den sørgelige Begivenhed paa Stiftelsen, Forstander Eibes Død i Sindsforvirring, foranledigede dem til Afholdelsen af et Møde. I „Flyveposten“ for 14. Novbr. 1849 findes følgende Opraab: Flyve-Posten, 14. Novbr. 1849. Til det danske Folk! Krigens Rædsler have hjemsøgt vort elskede Fædreland og gjort mange Børn faderløse, medens Moderen, efterladt i trange Kaar, berøvet sin Medhjælper og Forsørger, mangler Evne og Kræfter til at opdrage og forsørge sine Børn. Vi kunne endnu ikke med Sikkerhed ansee Krigen for endt, tvertimod kan det med god Grund befrygtes, at Sandhed og Ret atter ville kalde Danmarks Sønner fra Hjemmets hygge­ lige Arne til den blodige Valplads, og sikkerlig vil enhver Kriger atter paa Folkedrottens Bud med Stolthed og Glæde gribe det Sværd, hvormed han tugtede den overmodige Fjende for Fredericias Volde. 48

*