Opfostringshusforening_1872-1922

Datiden i vore Øjne og efter vore Begreber savnede Betingel­ serne for at kunne indgyde. Indlæget var rigere paa Hjerte end paa Perspektiv, og i et øjensynligt inspireret Svar nogle Dage efter fra en anden Indsender i Flyveposten, henvises der tørt til Fundatsen foruden at det fremhæves, at Det kgl. Op­ fostringshus ikke var noget Vajsenhus, men en Stiftelse med særligt Formaal, som forudskikkede Tilgang af kvalificerede Elementer. Der kom som venteligt intet ud af Opraabet, men som et Vidnesbyrd om, at gamle Opfostringshusdrenge trods de mindre blide Dage i det gamle Hjem alligevel nærede le­ vende Deltagelse for dets Velfærd har det fremdeles Krav paa Interesse. I 1855 blev der ved Stiftelsens Aarsfest for første Gang afsunget følgende af C. I. Petersen skrevne Sang: Vort Barndomshjem! Hver Gang din F est oprinder, Da samler sig din Fortids mange Minder, Og vidne i et højt enstemmigt Kor

Om al den Trøst, den Kærlighed og Varme, Som her de fandt, du aabned dine Arme, Vort Barndomshjem! Fra dig udgik, Ad Livets mange Veje, En talrig Flok med Fremtidshaab i E je ; Og svandt end Haabet stundom lig en Drøm, Den rige Sæd, som Aanden her blev givet, Dog mangen Frugt har baaret trindt i Livet I Tidens Strøm. Vort Barndomshjem ! Med stærke Baand du binder, Som brister ej, før Livet selv forsvinder; Det vidne de, som tidt med kærlig Aand, Hvem Himlens Gud de blide Dage skænkte, I sidste Stund paa Barndomshjemmet tænkte Med gavmild Haand.

Dette Digt, der synges den Dag i Dag ved Stiftelsesfesten, har ned gennem Tiderne bevaret sin Evne til at gribe enhver,

51