Opfostringshusforening_1872-1922

a t u d fo rm e o g u n d e r b y g g e d en H jæ lp som h e d , d e r j o a ltid inden f o r d en g o d e F am ilie p r a k tis e r e s o v e r fo r n ø d s te d te M ed lem m er. Paa disse 3 Linier lagde Foreningen sin Fremrykningsplan, og naar det er lykkedes den nu i et halvt Hundrede Aar trofast at holde disse Linier rene, tjener det til uvisnelig Hæder for den Broderskabsaand, som saa værdigt stillede Opgaverne og saa sikkert har arbejdet paa deres Løsning. Ved Eksamen 1873 paa Opfostringshuset mødte der første Gang Repræsentanter for Opfostringshusforeningen og faa Dage

efter forelaa Udnævnelsen af Foreningens første Æresmedlem, Forstander Emil Elvius. Hans karakteristiske Svarskrivelse paa Udnævnelsen lød saaledes: „Meget takker jeg Dem og Foreningen for Deres Skrivelse af den 10. d. M. Mit Kald overtog jeg med klar Bevidst­ hed om dets betydningsfulde Ansvar og med ydmyg Bøn til Herren, fra hvem al Vel­ signelse kommer; nu er en lang Række af Aar henrundne for mig, og en Skare af 500 Fostersønner ere i den Tid udgaaede herfra. Jeg takker Gud, —• og jeg takker Dem,

1 L ELV IU S

EM

som har set min Gjærning og ved min Vilje, fordi de vidne om, at jeg har stræbt af al min Evne at virke for denne Stiftelse, for deDyrebare, som vare og ere mig betroede. Gudgive mig sinNaade i de Dage, som endnu maatte forundes mig i mit Kald. Den smukke, kjærkomne Maade, som De have optaget mig paa i Deres Forening, glæder mig meget, og jeg beder Dem alle modtage min dybtfølte Tak.tt Dermed havde den unge Forening skabt sig en fast Tilknyt­ ning til sit Udgangspunkt. Skaren, der flokkedes om dens Pro­

55