Opfostringshusforening_1872-1922

gram, var talmæssigt set ret beskedent; den mønstrede kun et Medlemsantal paa 70 til 100, og dette sidste Tal overskredes først i Aaret 1893. Virkemidlerne var derfor, navnlig i de første Aar, meget beskedne. Det var jo ingenlunde Velhavere, der færdedes i Foreningen, ja saa smaat var det, at man i Besty­ relsens Forhandlingsprotokol for de Tider finder optaget en Takvotering til et gavmildt Medlem, der havde skænket For­ eningen et — Abespil. Men allerede i 1875, den 29. Juni • - en Dag, der ifølge Lo­

vene altid skulde fejres ved en festlig Sammenkomst — fik For­ eningen sin Fane, idet en Dame- kommité med Fru Conrad Han­ sen i Spidsen havde forestaaet Indsamlingen. Det smukke Dan­ nebrogsflag af Silke med For­ eningens og Stiftelsens fælles Symbol i et Midterfelt har siden været vort Mærke, og har end Aarene bleget de friske Farver, har dette kun øget Fanens Værdi, nu, den vajer over en Skare, fire Gange saa stor som i hine Dage. Og efter Faneindvielsen fulgte et Par Aar senere Ind-

o t t o je n s e n samlingen og Tilvejebringelsen af „Forstander Emil Elvius’s Mindelegat“ stort Kr. 800, som afleveredes til Stiftelsen den 15. Juni 1877 paa 25 Aarsdagen for Elvius’s Ansættelse. Med hans Død den 26. Marts 1874 begyndte der jo en ny Tid paa Det kgl. Opfostringshus, og dette kendtes siden tydeligt paa Tilgangen i Foreningen. Det var en ny Ungdom, forskellig i sit Syn paa Barndomsskolen fra den, der var førende ved For­ eningens Tilbliven. Det var Forstander Otto Jensens friske Initiativ, der gjorde sig gældende, og hans Arbejde paa at højne og lutre satte sig hurtigt Spor i, at Ungdommen ander­ ledes end i tidligere Dage følte sig knyttet til det gamle Hjem. 56