Opfostringshusforening_1872-1922

Den 1. April 1881 fejredes der paa Opfostringshuset en Fest i Anledning af Lærer V. Fritz’s 25 Aars Jubilæum, hvilket blev mindet i Foreningen ved, at Jubilaren udnævntes til Æresmed­ lem, en Udmærkelse, der var Udtryk for de venlige Følelser, hans mange tidligere Elever nærede for ham, og som hans tro­ faste, vennesæle og loyale Sindelag i høj Grad retfærdiggjorde. Ved hans Fratræden i 1891 efter' 35 Aars Lærergerning paa Opfostringshuset, blev han fejret af Foreningen med en større Festlighed; han døde i 1893. Da de første 10 Aar af Foreningens Levetid var forløbet,

kunde den se tilbage paa en Tilværelse, der vel ikke frembød noget særligt glimrende Skue, men dog ved sit gennemførte Program bød paa Resultater, der lovede godt for en fortsat Trivsel. I de Dage blev der sun­ get i Opfostringshusforeningen, som aldrig siden, og takket være navnlig G. B. S o e lb e r g ’s flit­ tige Pen og rige Lune skabtes der et Sammenhold i den lille Skare, saa alle hæmmende Van­ skeligheder, Begyndelsesaarene bød paa, lykkeligt besejredes. Det kammeratlige Samvær, den Munterhed og hele Hjertelaget, der prægede Foreningslivet i

de Dage, staar for Eftertiden i et uvisneligt Ry. Og Nutiden, der har saa svært ved at give sig hen i det umiddelbare og til at vandre i Flok og Følge, staar lidt fattig i Sammenligning med, hvad Datiden i nøjsommere Former kunde præstere af Livfuldhed. Paa Hjælpsomhedens Omraade var der heller ikke store Fremskridt at notere. Men afgjort er det, at man fra første Færd har lagt Vægtpaa atudløse Trangen til at hjælpe gennem Bestræbelser, rettede mod Tilvejebringelsen af en Bolig for 58