Opfostringshusforening_1872-1922

25 Aarsdag i 1897. Ønskerne om til Jubilæet at se et Resultat paa Byggesagen tog mere og mere en fast Form, og dette førte til, at der paa Dagsordenen for Generalforsamlingen, Fe­ bruar 1896, under Punkt 3 var optaget følgende Forslag til Beslutning: „Generalforsamlingen bemyndiger Udvalget for Bygge­ fonden til, inden 18. Marts 1897, at erhverve en Bygge­ grund og paa denne lade opføre en Bygning, tjenlig til Fri­ boliger for Opfostringshusforeningens gamle og trængende Medlemmer, eller eventuelt at købe en færdig Ejendom, hvis en saadan maatte tilbyde sig til ovennævnte Formaal.“ Generalforsamlingen, der afholdtes Tirsdag den 25. Februar, var meget talrigt besøgt, og efter en indgaaende Diskussion ved­ toges følgende Resolution. „Generalforsamlingen af 25. Februar 1896 bemyndiger herved et Udvalg, bestaaende af 11 Mand, hvori 5 af Foreningens Bestyrelse og 6 udenfor den valgte Med­ lemmer skal have Sæde, til, saa vidt muligt inden 18. Marts 1897, paa Opfostringshusforeningens Vegne og for dens Regning at købe en Grund med eller uden derpaa staaende Bygninger, saaledes at Køb kan afsluttes bin­ dende for Foreningen, uden yderligere Generalforsamlings Indkaldelse. Udvalget bemyndiges endvidere til at optage Laan med eller uden Pantesikkerhed i den eller de købte Ejendomme, samt til at opføre eller indrette de fornødne Bygninger til Brug for den Stiftelse, som Foreningen vil anvende til Friboliger for sine gamle og trængende Med­ lemmer, og skal Udvalget i det hele til Opnaaelsen af dette Maal være bemyndiget til at foretage ethvert Skridt, som det maatte anse for nødvendigt eller hensigtsmæssigt. Dette Udvalg fungerer til Foreningsbygningen er tagen i Brug. Ved Udtrædelse eller Dødsfald supplerer Udvalget sig selv. Meningsforskel indenfor Udvalget afgøres med simpel Majoritet.“ 6 8

Made with