Opfostringshusforening_1872-1922

"Tak for din Stræben, T ak for hvad Du gavned’ Børnenes Hær. Hvor end i V e rd tn senere de havned’, Fjernt eller nær, Alle idag et kæ rligt Ø n sk e sende E n s fra dem Alle, fra Yngling og fra Mand, ¡: Sign, o Gud, hans Gerning til Held for vort Land. :|

Den smukke Sang efterfulgtes af en Tale, C. N. Rocatis holdt paa Deltagernes Vegne, i hvilken han hyldede Jubilaren for hans sunde og sande Kærlighed til Børnene og hans store Interesse for de gamle Elever. Han sluttede med at sige: „Og sluttelig en Tak for hver lys og glad Time, De beredte os, for hver god og gavnlig Paavirkning og for Deres Bestræ­ belser for at erstatte os Fædrehjemmet. Og nu, staaende ved Foden af de Mure, som omslutter det Sted vi — Alle som En — nære Kærlighed til, fordi det huser Mindet om nogle af vore lykkeligste Barndomsaar, beder vi Dem modtage vore hjerteligste Ønsker om, at Deres Kræfter til Stadighed maa kunne holde Skridt med Deres Evne og Villie til at gavne Opfostringshuset, til Ære for Dem selv og til Fordel for de Smaa, som i Fremtiden her skal finde Ly“ . Forstanderen omtalte i sin Tak, at Borgmester D y b d a l ved Formiddagsfesten havde henledt Opmærksomheden paa Dren­ genes glade og tilfredse Ansigter og derudfra karakteriseret hans Gerning i den forløbne Aarrække; hvorvel han følte sig lykkelig over at se sig saaledes anerkendt, ønskede han dog at tilføje, at han selv følte, „at den Trofasthed, hvormed I hol­ der fast ved den gamle Skole og Eders gamle Forstander, det frister mig til at udtale, at det at se et saadant Bevis paa gamle Elevers Kærlighed og Erkendtlighed, det regner jeg for min Gernings bedste Smykke, som den bedste Tak jeg har faaet, som det fyldigste Udtryk for Værdien af det Arbejde, jeg har gjort mit Bedste for at udføre“ . Og efter indgaaende at have dvælet ved sin Forgænger, Emil Elvius’ store Fortje­ neste af Det kgl. Opfostringshus, og omtalt sit Arbejde paa at føre Stiftelsen frem til lysere Kaar, sluttede han med: „end­ nu engang at takke Eder for Eders Hilsen og til Takken føje 74