Opfostringshusforening_1872-1922

Men endnu har ej Sneen ta*et Kuløren af hans Lok Reformer kom til Skolen, som Har gavnet og fornøjet, Det barske faldt, han saa, det gjaldt D et glade Smil i Øjet. Han resolut med Fortid brød, Af Klaps er Kinden sjælden rød, Og de er alle „Leffere“ af Mandagsgrød. Naar at vi Skorper F est i Aften har V elsete Gæster hos de manges Fa’r Komme vore Ønskers Tal Nærmest om hans smukke Kald, De gode, brave Drenge frem i Livet føre skal. Ja, gid at han et mægtigt Spand Af Aar end har tilbage, Saa at han kan, trods Tidens Tand, Faa mange stolte Dage. Vort Ønske gaar fra Hjertet frem, Det kommer jo fra alle dem, Der elske maa vort kære, gamle Barndomshjem.

8 —

—

Den smukke Majaften var en Oplevelse for alle Deltagerne, ingen nogensinde vil glemme. Foreningen vandt sig ved den Lejlighed en Ven, hvis Interesse blev vakt ved at se, hvorledes Stiftelsens Sønner i Sammenhold plejede Fosterbroderskabet fra Barndomshjemmet. Det var Kancelliraad Thorups Søn, Ju- stitsraad Vilhelm Thorup, som i Fortsættelse af Faderens Gav­ mildhed skænkede Foreningen: V ilhelm Thorup o g H u stru C a ­ ro lin e A m a lie Tho rup s L e g a t, Kr. 10.000, til Bortgivelse af Fri­ boliger i Opfostringshusforeningens Stiftelse. Legatet traadte i Virksomhed paa Foreningens 30 Aarsdag, paa hvilken det saa blev muligt at bortgive de to første Friboliger. Justitsraad Tho­ rup udnævntes til Æresmedlem den 15. August 1899 og var til sin Død den 23. Juni 1914 Opfostringshusforeningens trofaste Ven. I November 1899 fejredes en Festlighed til Ære for For­ eningens Formand Litograf Viggo Møller, paa 25 Aarsdagen for hans Indtræden i Foreningen. Ved denne Lejlighed blev følgende, af G. B. Soelberg skrevne Sang, første Gang sunget. 76