Opfostringshusforening_1872-1922

f

N u o m d a g e er det ved at blive ret almindeligt, at de r til Sko lerne Land e t over slutter sig Elevsamfund, hvis T a l­ righed og Vitalitet som oftest ret nøje afspejler de re sp ek tive Sko lers stø rre eller mindre Evne til at yd e dere s E lever en va rig Paavirkning. E lev samfundene eller Sko leforeningerne, som de og s a a b e ­ nævn e s , har alle det tilfælles, at de først og fremmest er in ter­ e s s e re t i at hæ v d e de res respek tive Skolers gode Ry, for d e r­ næ s t i Minderne fra Skoletiden at virke som Sam lingssted for iøvrigt vidt forskellige E lementer. Pa a alle Om ra ad e r har In­ te r e s s e rn e jo ellers en u d p ræ g e t T e n d e n s til at lagdele og af­ g ræ n s e skarpt mellem Klasser og Meninger, og derfor har S k o ­ leforeninge rne mere og mere faaet en Betydn ing som Formidlere, idet de paa tvæ rs af alle selskabelige og sociale Sk ra nk e r byde r alle, der har haft Barndom i samme Skole, Ad gan g til fremdeles at kunne væ r e i S tue sammen uden Hen syn til Alder og Kaar. Heri ligger der en Samfundsværdi, som giver Sko leforeningerne en Ek sistensberettigelse, de r p e g e r fremad. Ven skab sbaand fra B a rn e a a re n e har p a a Sko lefo ren inge rne s nevtrale Grund gode Betingelser for en videre og frugtbar Ud­ vikling. O g g ennem Foreningen har den enkelte til S tad ighed en Mulighed for at følge sine Kammerater, hvorfor S ko le d ag e ­ nes Kappelyst fremdeles kan holdes i Live og øve sin gavnlige Paavirkning langt ned gennem Aarene. Men ogsaa for selve Skolerne har det formentlig haft en vis Betydning, at E lev sam­ fundene er opstaaet, saavist som disse by d e r paa en Føling 5