Opfostringshusforening_1872-1922

med Virkeligheden, den erfarne Pæ d a g o g sikkert paa m ang e M a ad e r vil vide at ta g e til Indtægt for selve Sko lege rn ingen . De an se lige Aaremaal, m a ng e af disse Sko lefo re n inger alt har tilbagelagt, er en Bo rgen for, at de ikke by g g e r paa flyg­ tige S temn ing e r eller holdes oppe af Enkeltmand s Initiativ. Og den Om stænd igh ed , at Nutiden har set Solda te rfo ren inge r op- staa og b r e d e sig med en formelig Frodighed, be ly se r tydeligt, hvor lev end e T ra n g en e fte rh aand en er blevet til en Dy rkelse af den Menne skelighed , Sko le fo re n ingerne har væ r e t B a n eb ry ­ der for. En Udvikling, der dog ikke i nogen Ma a d e ha r for- træd ig e t Kilderne til Skoleforeningerne's Trivsel eller rummer nogen Fa re for d e r e s Fremtid. Sko le fo ren inge rne er s a a led e s Kend sge rn inge r, og det, at de altid har levet fjæ rn t fra Døgn ets Strid, betinge r væ sen tlig d e ­ res Be tydn ing som Sam fund sre se rv e . Fritstillet i alle aandelige og sociale Rørelser har de en Levedyg tighed , der ikke trues af In te re ssemod sæ tn ing e r. At væ r e Medlem af en Skolefor­ en ing by d e r nemlig ikke paa nogen Art af Spekulation, og det Kam­ m eratskab, der dy rk es paa de Om raade r, kan roligt melde Hus forbi, na a r v e lm en end e Reformatorer i d e re s Iver for at ramme de t forkastelige Kammeraderi lader selve Kammeratskabsfølelsen undgæ lde. De t er Forholdet mellem det gode Hjem og de ts Børn, der har fo re svæv e t Sko le fo ren inge rne som Idealet for en S amhø rig ­ hed mellem Sko le og Forening. Ingensinde har nogen Sko le ­ forening haft anden Hen sig t i sine Bestræbelser. De har ikke søg t at øve Indflydelse paa selve Skoleforholdene, men ladet det væ re det enke lte Med lems S a g at pleje s a a d a n n e Interesser under s amme Former som and re Sam fund sbo rge re og paa de S teder, hvor Bo rgernes politiske og aande lige Men inger ud ­ vek sles. I Sko le fo ren inge rne har slige Brydninger ingen H jem ­ stavn. Den Hengivenhedsfølelse og den Dvælen ved svundne Tider, der uvilkaarlig giver sig til Kende i s a a d a n n e Foreninger, har derfor ingen Brod mod en Nutid eller øn skes ta g e t til Indtægt for en Kritik af Sko lens Virksomhed, hvis d e n n e ma a tte have æ n d r e t sig i nye Former. Lige fjærnt fra romantisk Føleri og fra enhver utidig P aav irkn ing af ra a d en d e Skoleforhold ser 6