Kgl.KjøbenhavnskeSkydeselskab

gater og både antallet og kapitalen var i årenes løb steget. For Understøttelsesle­ gatets vedkommende vedtoges det på generalforsamlingen i april 1966, at de be­ løb, der indsamledes ved bordet under sammenkomsterne og som i et par år var blevet delt mellem Sølyst-fonden og Understøttelseslegatet, igen fuldt ud skulle tilfalde dette. I 1962 oprettedes Formandsfonden af den daværende formand, br. direktør Kai Kaae Sørensen, og bestod af et beløb på 30.000 kr. i obligationer, som årligt afkastede et par tusinde kroner. 1963 skænkede han desuden Skydeselskabet obligationer til en pålydende værdi af 91.000 kr., der skulle benyttes til at sup­ plere »Frederik IX ’s Legat til fordel for danske fiskeres efterladte« og For- mandsforden, således at begge hver kom op på 100.000 kr. Bestyrelsen glemte heller ikke sine gamle venner på Vesterbro. I anledning af denne bydels 350 års jubilæum i 1964 besluttede den at give 500 kr. til »Kong Christian IX ’s og Dronning Louises Jubilæumsasyl« i Valdemarsgade, og på ge­ neralforsamlingen i april 1967 slog br. læge Fr. G. Jensen, der aldrig glemte, han selv havde været asylbarn, til lyd for at yde det et mindre årligt tilskud »således at asylet så vidt muligt kan undgå hjælp udefra«, d.v.s. fra stat og kommune. I august 1969 fejrede det sit 75 års jubilæum, og formanden, br. Eugen Olsen, over­ rakte det da et indsamlet beløb på 1.260 kr., medens br. Fr. G. Jensen skænkede til opbevaring i Skydeselskabets arkiv en beretning, han havde skrevet om asy­ lets historie, og efter hans forslag blev der opsat en mindeplade ved dets ind­ gangsdør med oplysning om dets oprindelse. På et bestyrelsesmøde i september 1966 var det blevet foreslået, at såvel lega­ terne som understøttelserne fra Understøttelseslegatet skulle forhøjes med 50%, og dette medførte ganske naturligt en drøftelse af betimeligheden i at fort­ sætte med at understøtte en række nævnte personer. To år efter modtog selskabet et nyt legat på 5.000 kr., som afdøde br. direktør Hans Ove Johannessen havde testamenteret det. Trods en ivrig mødevirksomhed og brødrenes mange forskelligartede gøre­ mål lykkedes det dem alligevel at opretholde kontakten med en række andre klubber og skydeselskaber, hvis trivsel de med stor interesse fulgte; bl.a. oplyste br. Kai Kaae Sørensen i august 1962, at han som formand havde deltaget i Ål­ borg borgerlige Skydeselskabs fugleskydning den 6. og 7. august og var blevet modtaget med mange hædersbevisninger. Han anbefalede, at man fremover be­ varede en vis kontakt med dette og de andre større og ansete skydeselskaber i provinsen. Efterår 1967 fejrede Det kgl. privilegerede Skydeselskab i Helsingør sit 200 års jubilæum, og som gave havde bestyrelsen ladet udføre et formands­ bæger med Skydeselskabets bomærke på den ene side og med selskabets hus i Helsingør på den anden. Formanden, br. Eugen Olsen, og frue var tilstede og overrakte bægret. Overfor Skt. Knudsgildet i Flensborg havde Skydeselskabet, som tidligere nævnt, stedse næret meget venskabelige følelser, og efter forslag fra bestyrelsen 101

Made with