Kgl.KjøbenhavnskeSkydeselskab

sølvgivers levnedsløb, inden han gik over til at berette om hans store betydning for Skydeselskabet. »Du har - sagde han - været positiv lige fra den første dag, du trådte ind i selskabet. Allerede i din formandstid (1961) skabte du et fond, som vi tror, til glæde for formænd og fungerende ældste dommere - alle som skal repræsentere selskabet udad til. Den formandsfond har været alle dine ef­ terkommere til megen nytte, det takker jeg for på selskabets vegne. Du har med dit brodersind - fortsatte han - samlet brødrene hvert eneste år i juli måned, hvor vi ikke havde nogen sammenkomster. Det har vi været meget glade for, for det skabte nemlig kontakt, som vi altid lægger megen vægt på«. . . . Og ældste dommer indskød her nogle bemærkninger om de høje ejendomsskatter på Sø­ lyst, »og når jeg nu siger det, - udtalte han - så er det med velberåd hu, for jeg ser, at borgmester Gotfredsen er til stede og fru Tardini, som begge sidder i Gentofte kommunalbestyrelse«, men ved sidste generalforsamling havde br. Kai Kaae Sørensen imidlertid givet selskabet en mulighed »for at overleve og for stadig at gøre sig gældende« ved at skænke det et såkaldt Dispositionsfond på en million kr. Han sluttede med at udbringe et leve for »vor ædle sølvgiver«. I sin tak mindedes br. Kai Kaae Sørensen derefter de mange år, han havde sid­ det i bestyrelsen, og sagde, at det største privilegium derved var, at man havde en særlig mulighed for at komme til at tale med hver enkelt broder, og han ville nu give brødrene og selskabet »et godt ord med på vejen«. »Det er d e tte -ud ta lte han - at allerede i de unge år føler man nok, at man modtager noget fra selskabet, men prøv at tænke på, at man også skal yde selskabet noget. Man vil da, og det er en af de små ting, det er først og fremmest ved en vis personlig aktivitet at komme til stede, så vil man opdage, hvis man nu har været med i så mange år, som jeg nu har, så vil man opdage, at lige meget hvor meget man giver og gør for selskabet, så vil man opdage, at man får det 10-foldigt igen. Det er den fornem­ melse, jeg nu har efter at have været med i 20 år, og derfor kan jeg udtrykke en tak til brødrene og min tak til selskabet netop i aften. Men hvis I alle vil gå ind med dette sind, at vi alle skal være noget for vort gamle selskab, så vil selskabet i fremtiden være betrygget.« Ved anden, tredie og følgende sølvgivninger er det tradition, at sølvgiver drik­ ker af en særlig pokal, som han bagefter løfter op over sit hovede med bunden i vejret for at vise, at den er tømt. Talen for gæsterne blev i 1973 holdt af br. landsretssagfører Jørgen Steen og gæsternes tak bragte borgmester Jørgen Gotfredsen, der udbragte et trefoldigt leve for selskabet, idet han drak af den dertil beregnede pokal, som også tilsidst blev løftet over hovedet for at demonstrere, at den var tømt. Det er tillige skik og brug, at sølvgivers proponent taler for hans hjem, men da proponenten i dette tilfælde var en afdød broder, blev det i stedet br. fabri­ kant E. C. van Aller Rydmann, der holdt talen for br. Kai Kaae Sørensens hjem og i rosende vendinger priste hans hustru for hendes store gæstfrihed. Han slut­ tede med at udbringe et leve for hende, idet han drak af en særlig pokal for hjem­ 108