Kgl.KjøbenhavnskeSkydeselskab

Skolescene«, idet han ønskede at bibringe de unge et indtryk af den kulturelle arv, som vi også allesammen bærer med os fra fortiden og gerne skulle have med ind i fremtiden. Videre har han sammen med Thomas P. Hjejle oprettet et af de første store hjem for ungdommen, Ungdomshuset på Nørrevold, som har dan­ net mønster for lignende ungdomshuse, oprettet andre steder. Endelig har han gjort en meget betydelig indsats inden for arbejdet for solda­ terne, navnlig for soldaternes fritid. Det er et stort problem for mange soldater, som bliver flyttet rundt om i landet, hvordan de skal bære sig ad med at udfylde deres fritid. Det er jo ikke alle, som synes det er forfærdelig morsomt hver aften at gå på beværtning, og derfor er der oprettet nogle foreninger med henblik på at løse problemet. Det er ikke vor ædle sølvgiver, som har stiftet disse forenin­ ger, men han har lagt et stort arbejde i de af dem, som har indrettet soldaterhjem rundt om i landet. Han har siddet i samrådet for disse frivillige soldaterarbejder og sidder i bestyrelsen for Folk og Værn. Man kan således konstatere en linie helt tilbage fra vuggestuer og børnehaver, Skolescenen og videre frem til Ung­ domshjemmene og til soldaterarbejdet. Derudover - for at afslutte denne linie - skal det nævnes, at vor sølvgiver har været inspirator for en af vore brødre, der desværre nu har været død en hel del år, Peter Thomsen, som oprettede et meget stort uddannelseslegat, et legat der har en formue på mellem 30 og 35 millioner. Renteafkastet fra dette legat bruges til uddannelsesstøtte. Det var en af Peter Thomsens specielle idéer, at det kun var for unge mænd, men det var for et bredt udsnit af unge - ikke bare for stu­ denter. I dette legats bestyrelse sidder vor høje sølvgiver endnu som formand for denne. Selvfølgelig har vores sølvgiver også beskæftiget sig med mange andre ting, bl.a. den blandede landhandel, som en sagførerforretning altid vil være. Den forretning, som vor høje sølvgiver har drevet, har vel nok været lagt mest an på administrativ virksomhed, og han har beskæftiget sig meget med byggeri. I den forbindelse kan jeg nævne bygningsværker, som alle kender, for ekspl. Forum og Dagmarhus på Rådhuspladsen. Indenfor en lidt anden gren, Grundt- vigskirken, som blev opført fra rundt regnet 1920 til 1940. Det tog mange år - det har altid taget mange år at bygge domkirker - og det er jo i virkeligheden en domkirke, der er tale om, til Grundtvigs minde. I den komité, som arbejdede med indsamling af midler til kirken har vor sølvgiver siddet, og han har som kas­ serer hovedsagelig været den, der skulle skrabe alle de penge sammen, som det kostede at bygge denne dejlige kirke. Han har også siden været med til at samle penge ind til et orgel til Skålholt kirken i Island, som blev givet til kirken i anled­ ning af Skålholt-jubilæet. Han har endelig været med til at samle ind til opførel­ sen af den danske kirke i Flensborg. Det er altså, kan man roligt sige, et vidt­ spændende virke vor ædle sølvgiver har haft i sit liv. Vor sølvgiver har også interesseret sig meget for filosofi, og inden for filoso­ fien har han navnlig beskæftiget sig med Kierkegaard. Fra ham kan man trække en linie helt tilbage til Sokrates, som vor sølvgiver også har interesseret sig meget 127

Made with