Kgl.KjøbenhavnskeSkydeselskab

Endvidere - og det er igen et tilfælde, hvor jeg kan føre linien tilbage til dette med fortiden gennem nutiden til fremtiden - selv om han har haft denne store interesse for Selskabets historie og naturligt har følt sig knyttet til det sted, hvor han selv blev optaget som Broder i 1932 nemlig Den Gamle Skydebane på Ve­ sterbro, så indså han, at det var en umulig tanke, at man i vor tid skulle kunne fortsætte med at vandre rundt på Vesterbro i kjole og hvidt og skyde til papegø­ jen. Det var ham, der fandt den ejendom, vi nu er i, Sølyst, og han gennemførte - på trods af modstand fra mange ældre Brødre, hvis modstand man godt for­ står, fordi de holdt så meget af det gamle hjem - at man købte Sølyst her og solgte vort gamle domicil, som jo er blevet Bymuseum, hvilket er lykkeligt, fordi det betyder, at bygningen vil blive bevaret til eftertiden. Herude kan vi vel nok blive mange, mange år endnu. Se nu er det 5. gang vor sølvgiver giver sølvpræmier, og det er altså 5. gang vi skal hylde ham. Han har været formand for Selskabet i 1938-1939 og en gang til i 1964-1965. Vi har været glade for ham, vi er stadig glade for ham, vi ønsker, at han må opleve mange gode år endnu som Broder til glæde for ham selv og til gavn for vort Selskab. Må jeg bede alle om at rejse sig og hylde ham ved at besvare et leve vor ædle sølvgiver med et trefoldigt hurra. Han længe leve. Jeg vil indrømme, at jeg et øjeblik helst vil have lov at komme mig ovenpå søn­ nens tale, men man må jo følge reglerne, og enfin - jeg vil begynde. Det var for mig en oplevelse at få repeteret alt det, som man har gået og tænkt på og drømt om igennem de mange år. Jeg skal indrømme, at det har været en morsom tid for mig. Allerede som ung fodboldspiller blev jeg ganske gode venner med de to unge brødre Bohr, begge to meget ivrige, begge to meget dygtige til fodbold, når de kunne beholde strømperne på - de havde en dårlig vane ikke at have strømpe­ bånd på - men allerede der kunne jeg få lejlighed til at sidde stille og roligt mest med Niels Bohr og drøfte det, som man i virkeligheden ikke kan forstå, og som man meget gerne vil have en stor og klog ånd til at forklare. På det tidspunkt der, var det jo Einstein, der var trumf Es, og man talte om hans teorier. Det var en periode, hvor hele videnskaben jorden over ventede på en solformørkelse nede i Sydafrika, fordi denne solformørkelse i virkeligheden kunne bevise Einsteins teori. Solstrålen, som han jo ser på som en mærkelig op­ hængt guirlande, der går gennem himmelrummet, den skulle på det tidspunkt passere, idet Mercur passerede igennem solformørkelsen, og de kloge hjerner 129 Mogens Miillertz, sølvgiver: Høje formand, kære gæster og mine Brødre.