Kgl.KjøbenhavnskeSkydeselskab

KAPITEL I ET HALVT SEKEL PÅ GODT OG ONDT 1934 - 1984

Omkring 1930 var Danmark et land i økonomisk fremgang, for som helhed be­ tragtet havde 1920’erne været et årti, der kendetegnedes ved en stigende produk­ tion og en voksende velstand, men da krisen i oktober 1929 i USA, hvor »fallit­ terne bredte sig som en præriebrand«, i begyndelsen af 1930’erne nåede Dan­ mark, bevirkede de faldende eksportpriser på vore landbrugsprodukter bl.a., at tusinder af landmænd ikke blev i stand til at svare renter og afdrag, og deres ejen­ domme gik til tvangsauktion. I landbrugets kølvand fulgte byerhvervenes van­ skeligheder. Virksomheder indskrænkede, og køer af arbejdsløse strømmede til kontrolstederne, og allerede i 1932 var gennemgående hver tredie arbejder ar­ bejdsløs. Kanslergade-forliget 30. januar 1933 og Steinckes socialreform, der trådte i kraft i oktober 1934, betegnede udviklingens to milepæle. I hvor høj grad tredivernes krise har indvirket på Det Kgl. Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab er naturligvis vanskeligt at afgøre, men un­ der alle omstændigheder har det sikkert for flere brødres vedkommende i disse år været svært at opretholde deres medlemsskab. Medens det i 1934 talte 195 medlemmer, var dette antal fem år senere i 1939 faldet til 170. For Skydeselskabet har det sikkert i disse år været en stor fordel, at det først og fremmest var en selskabelig sammenslutning, hvis medlemmer forenedes i deres fælles interesse for skydning. Det var sikkert også en meget væsentlig grund til, at de mørke skyer, der i disse år trak op sydfra, næppe nok sporedes indenfor dets mure, for ligesom landet under ministeriet Stauning-Munch i udenrigspolitisk henseende indtog en neutral holding, synes Skydeselskabet i det små at have fulgt den samme linie. De fleste har vel også forstået, at socialde­ mokratiets slagord ved valget 1935: »Stauning eller kaos« ikke var helt munds­ vejr, og det uanset om det drejede sig om partifæller eller ej, thi for store dele af den danske befolkning var Staunings navn blevet et symbol på modstanden mod nazismens fremtrængen. Af lykkelige begivenheder i disse år kan nævnes kronprins Frederik (IX )’s og kronprinsesse Ingrids vielse i Stockholm den 24. maj 1935 og deres strålende modtagelse i København to dage senere, hvor de på en køretur gennem byen hyldedes af befolkningen og om aftenen under gallataflet på Christiansborg med et fakkeltog, bragt dem af 2000 danske og svenske studenter. Samme år indviedes Lillebæltsbroen, og lyntogsdrift indførtes mellem København og Jylland. To år senere i 1937 kunne Christian X under store festligheder fejre sit 25 års rege­

19