Kgl.KjøbenhavnskeSkydeselskab

fratrådte formand, prins Harald, selskabet en sølvbordklokke. Da han den 8. oktober 1936 fyldte 60 år, overbragte en deputation ham selskabets lykønskning og en vase af kgl. porcelæn til erindring om hans formandstid. N ok så interesseret var brødrene dog i Christian X ’s 25 års regeringsjubilæum den 15. maj 1937, hvor det besluttedes, at selskabet ved den forestående audiens skulle repræsenteres af formanden br. landsdommer N . V. Boeg, der havde ef­ terfulgt br. tekstilfabrikant Valdemar Madsen som formand, og af ældste dom­ mer, br. overretssagfører M. N . B. Lemvigh-Miiller. I februar 1937 blev der nedsat et udvalg, der skulle forberede en forhandling med Skydebanens restauratør, direktør Aage Porschmann om en fornyelse af hans kontrakt. Direktør Porschmann, der havde ledet restauranten i 14 år og hidtil betalt 30.000 kr. i leje foruden ca. 4.000 kr. i skat og ca. 6.000 kr. årlig til bygningens indvendige vedligeholdelse, altså ialt ca. 40.000 kr., tilbød selv en forhøjelse af lejekontrakten med 5.000 kr. årlig, oplystes det på den følgende ge­ neralforsamling i april. Man var enige om, at lejen skulle forhøjes, men samtidig skulle det ske under hensyntagen til den ny vurdering, som ville komme til at be­ tyde en merudgift for selskabet. Spørgsmålet blev derfor udskudt og afgjordes først på generalforsamlingen i april 1938, hvor den fastlagdes til ca. 50.000 kr. Til gengæld skulle Porschmann være uopsigelig til april 1949, hvorimod han selv skulle kunne fratræde med Vi års varsel. Som formand for bordudvalget forelagde br. grosserer Hilmar Seligmann på generalforsamlingen 1937 en ny bordordning, som der dog først senere skulle tages stilling til, ligesom han mente, det ikke tilkom direktør Porschmann at byde brødrene velkommen til deres sammenkomster. På et senere bestyrelses­ møde den 24. november 1937 vedtoges det ganske pudsigt, at selskabets sekre­ tær, Tage, ikke som hidtil skulle være i kjole og hvidt ved sammenkomsterne, men fremtidig nøjes med en sort jakke. På et tidligere bestyrelsesmøde i foråret 1937 havde Tage iøvrigt oplyst, at snedkermester H. Lindemann, der fik 375 kr. i sæsonen for markering ved skyd­ ningerne og desuden 35 kr. årlig for flagningen på Skydebanen, leverede skiver og fugle til skydningerne, og opstillede telte, flagstænger etc., der benyttedes ved disse lejligheder, nu var 72 år og derfor foreslog, at hans søn, sølvsmed Hen­ rik Lindemann fra sæsonens begyndelse ansattes som medhjælp for faderen til en dagløn af 12 kr. pr. skydedag. Et halvt årstid senere - 1. januar 1938 - fremsatte br. grosserer Hilmar Selig­ mann forslag om, at den skive man til daglig skød til måls efter, ikke nødvendig­ vis behøvede være af træ, men derimod af pap i lighed med dem, der brugtes på hærens skydebane og i de store skytteforeninger. Han mente også, at markeringen af skudene fremtidig burde ske ved hjælp af en markerstang, således at markøren ikke længere skulle gå frem foran skiven for at vise skudet. Dette ville ikke blot være en stor lettelse, men desuden en sik­ kerhedsforanstaltning, og forslaget blev da også vedtaget på generalforsamlin­

29