Kgl.KjøbenhavnskeSkydeselskab

Efter at Skydeselskabets hidtidige sekretær Tage var afgået ved døden blev i hans sted på bestyrelsesmødet den 22. august 1938 som sekretær antaget kaptajn Kai Kiær-Andersen, for hvem selskabet straks efter tegnede en forsikring på 8.000 kr. i forsikringsselskabet »Hånd i Hånd«. Samtidig blev den tidligere arki­ varstilling nedlagt for at overgå til sekretæren, og Kiær-Andersen gik da også straks i gang med at bringe orden i selskabets arkiv, et arbejde han i gratiale fik 250 kr. for. Man må åbenbart allerede da have været godt tilfreds med hans ind­ sats i det hele taget, for i februar 1939 blev han fastansat fra 1. april med en må­ nedlig gage på 300 kr., hvad ikke var så helt dårligt, og med en gensidig opsigel­ sesfrist på Vi år til 1. april eller 1. oktober. Spørgsmålet om erhvervelse af en skri­ vemaskine til sekretariatet, som det allerede var blevet vedtaget at købe i 1937, blev, da det ikke var sket, vel sagtens fordi man tidligere ikke havde fundet den tilstrækkelig påkrævet, nu atter taget op, og denne gang blev sagen ikke ud­ skudt. Man fulgte også med tiden, for i forbindelse med en nyordning af boghol­ deriet fik selskabet en girokonto. Sandsynligvis under indtryk af en vis krigs­ frygt blev der også truffet en overenskomst med Falcks redningskorps om de værdigenstande, der i tilfælde af »ildebrand eller anden overlast« først skulle reddes, og en »evakueringsplan« blev ophængt både i redningskorpsets lokaler og på Skydebanen. løvrigt trængte som årene gik i stigende grad den gamle ejendom på Vesterbro til en gennemgribende istandsættelse. I februar 1939 faldt en af de store lysekro­ ner i festsalen ned - heldigvis uden at nogen blev ramt. Stukkaturen i loftet trængte hårdt til at blive efterset, og køkkenlokalerne var i en meget dårlig for­ fatning. En modernisering af disse var derfor stærkt påkrævet, mente forman­ den, br. Mogens Miillertz, ikke mindst fordi man af hensyn til kongresser og foreningssammenkomster undersøgte muligheden af en udvidelse af selskabslo­ kalerne.

32

Made with