Kgl.KjøbenhavnskeSkydeselskab

værdi, var br. landsretssagfører Mogens Miillertz, som i 1944 fik gennemført, at udvalget vedrørende disse foretog en undersøgelse for at finde frem til, hvilke skiver det på grund af krigen ville have størst interesse at få bragt i sikkerhed. Ialt mente han, det ville dreje sig om ca. 500 skiver. Da Skydeselskabet i foråret 1940 synes at have manglet likvide midler drøfte­ des optagelsen af et tillægslån i Østifternes Kreditforening, og det blev overdra­ get kassereren, br. overretssagfører Carl Torp at undersøge, om det ville være muligt. Det var sikkert som en konsekvens heraf, det på et senere møde samme år blev vedtaget, at en formand aldrig uden bestyrelsens godkendelse måtte en­ gagere selskabet økonomisk. Efter at have undersøgt spørgsmålet frarådede br. Torp imidlertid, at der for tiden optoges et nyt kreditforeningslån, men oplyste samtidig at der i stedet fo ­ relå et privat tilbud om et kontant lån på 45.000 kr. til 51/2% p.a., der skulle være uopsigeligt fra kreditors side i 10 år. Bestyrelsen tøvede naturligvis ikke med at modtage dette tilbud. I et bestyrelsesmøde den 28. april 1943 besluttedes det at indrette beskyttel­ sesrum på Skydebanen og hertil at anvende havesalen, hvor vinduer og døre skulle sikres med brædder efter brandvæsenets forskrifter, medens selskabets sølvtøj af sikkerhedsgrunde skulle deponeres hos Securitas- dog besluttedes det i stedet for havesalen at indrette den lange gang gennem bygningen til tilflugts­ rum, idet denne måtte anses for mere sikker end havesalen. I højere grad end selve bygningen synes det i disse år at have været havens om­ lægning og udnyttelse, som optog bestyrelsen. Allerede i sommeren 1939 var man indstillet på, at muren for enden af den ud til Skydebanegade måtte istand­ sættes, tårnene indvendig renses og hvidtes, vinduerne afdækkes, så man undgik duernes svineri og porten forsynes med forsvarlige låse. Man drøftede også et forslag af den kendte havearkitekt C. Th. Sørensen til havens omlægning, men udgiften kr. 10.000 må have virket afskrækkende, for sagen blev stillet i bero, og den følgende vinter vedtog bestyrelsen, at den uden ekstra udgifter skulle brin­ ges i orden og at anlægget ikke skulle forandres. Havens vedligeholdelse sorterede under Skydebanens forpagter, direktør Aage Porschmann, men skønt han gerne ville give afkald på dette arbejde og de 500 kr., han fik for det, synes det alligevel ikke at have passet ham, at der i maj 1940 blev ansat en gartner (Ole Jensen), som straks gik i gang med havens reno­ vering. 250 kubikmeter jord blev påkørt, der blev lagt 1200 fliser på sandunder­ lag og sået 800 kg græsfrø i de to plæner, som tilsammen var 1400 m2 store. At Porschmann må have været meget forbitret over den udvikling, sagen havde ta­ get, fremgår af, at han lukkede for vandet, men heldigvis - oplyses det i Delibe- rationsprotokollen - kom der regn »til glæde for græssets spiring«. Nogle få måneder senere blev en trediedel af haven beslaglagt af kommunen til indretning af dækningsgrave, og i oktober 1941 fik Svendsgades politistation tilladelse til at benytte et hjørne af den til lagerplads for tørv.

34