Kgl.KjøbenhavnskeSkydeselskab

På grund af disse begivenheder aflystes indtil videre alle sammenkomster i Skydeselskabet, men mærkelig nok fik det i september tilladelse til at beholde sine bøsser og ammunition, og blev kun nødsaget til at aflevere tre mindre rifler. Natten til den 2. oktober 1943 indledede tyskerne aktionen mod de danske jø ­ der, som også ramte nogle af Skydeselskabets medlemmer, og i et bestyrelses­ møde på br. overretssagfører Torps kontor få dage efter gav formanden, br. ge­ neral With, udtryk for sin medfølelse med disse og deres familier. Det beslutte­ des som følge af den alvorlige situation ikke at afholde nogen vintersammen­ komster. Skydeselskabet holdt naturligvis ikke op med at fungere, men man blev endnu mere forsigtig med optagelse af nye medlemmer. De skulle nu udfylde et skema med oplysning om deres uddannelse og livsgerning, og dette skulle udsendes til bedømmelse hos samtlige brødre, og endvidere skulle de ved optagelsen aflevere to uopklæbede portrætfotografier, dels til indsættelse i et allerede påbegyndt al­ bum, dels i et nyt, af hvilke det ene skulle ligge fremme i Skydehuset, det andet henlægges i arkivet. Siden skulle biografierne suppleres evt. med nekrologer! For ikke helt at svigte Skydeselskabets traditioner besluttede bestyrelsen i de­ cember 1943 i anledning af det ny år at afholde en frokostsammenkomst den 12. januar uden musik og uden gæster. Skønt forholdene ikke bedredes i 1944, be­ sluttedes det alligevel på generalforsamlingen i april at afholde sommersammen­ komster under private former i daglig påklædning, uden gæster og uden musik. Desuden skulle nye brødre efter eget ønske have lov at give malet skive og som tidligere et beløb på 250 kr. til Understøttelseskassen. Alt efter situationen skulle møderne finde sted enten om formiddagen eller som aftensammenkom­ ster. Ialt skulle der i løbet af sommeren afholdes tre sammenkomster den 21. juni, den 23. august og den 13. september, men da vidste man jo heller intet om den kommende store folkestrejke! Få dage før generalforsamlingen var der blevet nedsat et tremandsudvalg, som skulle afgive betænkning om, hvorledes Christian X ’s 50 års jubilæum som sky­ debroder den 17. september 1944 kunne fejres. Man havde, oplyste formanden, br. general With, for 500 kr. købt et portrætrelief af kongen, udført af syntetisk kalksten af billedhuggeren Hans Quistgaard efter det relief, denne havde skabt i 1942. (Et tilsvarende eksemplar tilhørte bl.a. Randers Statsskole og et bronce- eksemplar Rådhuset i Ringkøbing). Man overvejede også enten at lade præge en medaille til ære for kongen eller i hans navn oprette et legat. Det sidste forslag vedtoges, og beløbet, der skulle indsamles blandt brødrene, ville blive afrundet af selskabet med ca. 5000 kr. Renterne skulle benyttes til støtte af tidligere brødre eller deres enker, som det økonomisk var gået tilbage for. I alt indsamle­ des 30.000 kr., som der blev købt 4% kreditforeningsobligationer for. En kali- graferet lykønskmngsadresse med meddelelse om legatet og underskrevet af be­ styrelsen blev tilstillet kongen. I dagens anledning besluttede bestyrelsen des­ uden at skænke 1000 kr. til »Christian IX ’s og Dronning Louises Jubilæums­

43

Made with