Kgl.KjøbenhavnskeSkydeselskab

KAPITEL V »HVOR HUULVEJEN MOD HAVET NEDLUDER SÅ BRAT«

Sølyst er et af Øresundskystens smukkest beliggende landsteder, hvis oprin­ delse er et af de fire såkaldte Hvidørehuse, der lå sydøst for Christiansholm. Ste­ dets historie kan følges tilbage til 1507, da kong Hans, muligvis i forbindelse med hans ønske om at opføre en kgl. lystgård ved Hvidøre, mageskiftede sig til flere gårde i O rdrup10). I Hvidøre Kongsgård, som den kaldtes, fik Mor Sigbrit og hendes datter Dyveke i 1513 anvist bolig, og to år senere i 1515 modtog Chri­ stian II ved den landingsbro, der lå i vigen ud for denne, sin tilkommende dron­ ning, kejser Karl V ’s søster, den kun fjortenårige prinsesse Elisabeth11). 1529 blev Hvidøre kongeligt len, men sorterede ikke desto mindre fortsat under lensman­ den på Københavns Slot12). Under Grevefejden, da rentemester Henrik Glob var lensmand, forsøgte grev Christoffer af Oldenburg med Liibecks hjælp at gen­ indsætte Christian II på Danmarks trone ved på »De 10.000 Martyrers Dag« den 22. Juni 1534 at landsætte 1500 landsknægte ved Hvidøre, for ved deres hjælp at afskære Københavns forbindelse med det øvrige land13). Under krigen nævnes første gang en kro ved Hvidøre, der dog nedlagdes 1573, hvorefter gården, hvori den var indrettet, lagdes ind under lenet. Den sid­ ste lensmand på Hvidøre var kongens livlæge Jacob Bording, der døde 1560, men sin betydning mistede stedet ikke, for under Syvårskrigen 1563-70 benytte­ des vigen stadig som leje for flådens skibe. Fra midten af 1500-tallet udnyttede man også vandkraften i Hvidøre Bæk, der havde sit udløb ved kysten, til forskellige former for mølledrift, men ethvert spor af disse møller forsvandt under svenskekrigene. 1666 blev den gamle kongsgård givet i fæste til den kongelige ordenshistorio- graf Vitus Bering14), der i dens sted opførte en ny og mere tidssvarende bolig, som han i sin taknemlighed overfor Christian V kaldte Christiansholm. Hvor den lå, var man længe uvidende om. Både Hvidøres og Christiansholms nuvæ­ rende plads var i søgelyset, men sandsynligvis har den ligget tæt ved Sølyst, idet der ved udgravningen til villaen, Sølystparken 9, i 1936 blev fundet en muret hvælving, som må antages at stamme fra det ældste Christiansholm15). 1671 ma­ geskiftedes gården til Christian V, og med enkelte afbrydelser forblev den nu i kronens besiddelse til 1746, da Frederik V skødede den til storkøbmanden, etatsraad Just Fabritius, som erstattede de gamle forfaldne bygninger med det nuværende lille rokokoslot16). Medens Christiansholm endnu tilhørte kronen, opførtes på en del af dens til­

54