Kgl.KjøbenhavnskeSkydeselskab

liggende lyststedet Bellevue, der 1 1734 indrettedes til »et bekvemt gæstgiveri«, der først endeligt nedlagdes, da det nuværende teater 1936-37 opførtes i dets sted af arkitekt Arne Jacobsen. Kort efter midten af 1700-tallet anlagdes desuden på Christiansholms jorder ved Hvidørebækkens udløb et kattuntrykkeri17), hvis bygninger siden af Schim- melmann blev solgt og indrettet til et bomuldsfarveri for i 1827 at blive overtaget af et konsortium og indrettet til fajancefabrik under navnet Søeholm, hvis pro­ duktion imidlertid, da den ikke betalte sig, indstilledes 1838. Tre år før havde to af dens tidligere lærlinge i Rønne på Bornholm oprettet en fajancefabrik, som endnu eksisterer, og som til minde om dens oprindelse blev kaldt Søholm18). Foruden disse ejendomme hørte under Christiansholm nogle småhuse, de nævnte Hvidørehuse. Det ene af disse, der lå på Hvidøres nuværende grund, blev, efter at kongsgården i 171719) var blevet ryttergods, nedrevet og 1721 -25 er­ stattet af Hvidøre Rytterskole, en af de 240 almueskoler, som Frederik IV lod bygge i landets tolv rytterdistrikter »de fattige til gavn«, som det kan læses på den sandstenstavle, der med enslydende indskrift blev anbrtagt over samtlige skolers indgangsdøre. Skovshoveds nuværende skole på Korsgårdsvej er rytter­ skolen i Hvidøres direkte arvtager, hvortil dens gamle indskrifttavle da også er blevet overflyttet. Et andet af Hvidørehusene fik derimod den københavnske kræmmer Julius Froichen, som i Vimmelskaftet drev en ikke ubetydelig forretning, fæste på i 172420). Han ikke blot udvidede dets tilliggende men opførte også nye bygninger af bindingsværk, en staldlænge med portgennemkørsel ud til vejen, hvor der var plads til tre heste og en ko, og vest for denne en enetages hovedbygning på 11 fag, omgivet af en have med terrasser mod øst ned til stranden. På hans grund fandtes desuden »en kildebrønd opsat omkring med kampesten, forsynet med et spidst tagværk«21) - sikkert Emiliekildes forgænger. Som alle senere ejere nærede Froichen stor kærlighed til sit hyggelige land­ sted, som han på grund af den skønne udsigt fra huset ud over det smilende sund til Sveriges kyst kaldte »Seelust«. 1753 gik han fallit og på auktion erhvervedes Sølyst af hans nabo på Christiansholm, etatsråd Just Fabritius, der påbegyndte en ombygning af det, som hans enke fortsatte efter hans død 1766. Christians­ holm blev solgt, men Sølyst beholdt hun til 1771, da ejendommen skødedes til den tidligere generalguvernør på de dansk-vestindiske øer Peter Clausen, der i 1771 efter fem års virke var blevet afskediget, men da han efter Struensees fald i 1773 genindsattes i sit gamle embede, har han næppe haft megen fornøjelse af sit nyerhvervede lyststed. Sommeren 1776 blev dette da også solgt til dets mest kendte ejer, den senere finans-, kommerce- og statsminister Heinrich Ernst Schimmelmann22), og fra da af blev det »samlingspladsen for alle, hvem kunst og videnskab havde påtrykt åndens sande stempel«. På Schimmelmanns tid bestod Sølyst, som det kan ses pa to malerier fra om­ kring 1805 af Elias Meyer i Københavns Bymuseum, af en enetages høj hoved-

55